Krimi14. januar 2021

Her har der været snestorm - og der kommer mere

Der har været snestorm i landet - og der er lidt mere sne på vej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/le_thi2.jpg
 Foto: Le Thi Hoa

Onsdag aften var der barskt vintervejr i Odsherred i Nordvestsjælland, hvor der en overgang herskede snestormslignende tilstande, skriver tv2.dk.

Her opfyldte kombinationen af snefald og kraftig blæst faktisk kriteriet for en snestorm.

Men der er faldet store mængder sne flere steder i landet. Også i Svendborg er landskabet dækket af et solidt hvidt lag sne.

Her er der dog ikke meldinger om decideret snestorm.

Ifølge TV2 Vejret kalder man det en snestorm, når der falder mere end 10 cm. sne på seks timer.

Vindhastigheden når over ti meter i sekundet, og temperaturen ligger omkring eller under frysepunktet, således at sneen kan fyge.

Og ifølge DMI kan vi forvente lidt mere sne i de kommende dage.

Fredag bliver det mest skyet og især først på dagen vil der være mulighed for lette snebyger hist og her.

I løbet af eftermiddagen mest tørt og stedvis kommer der lidt sol, og temperaturer op mellem tre graders frost og en grads varme.

Lørdag bliver der tørt med nogen sol de fleste steder. Temperaturer op mellem to graders frost og en grads varme.

Om aftenen og natten tørt og til dels klart vejr i den østlige del af landet, mens det i Jylland bliver skyet vestfra og i løbet af natten kan der komme lidt sne eller slud, især i Vestjylland.

Temperaturer mellem frysepunktet og seks graders frost, på Sjælland stedvis måske helt ned til ti graders frost, skriver DMI.

Sponsoreret indhold