Krimi1. april 2020

Her er risikogrupperne: Hvem bliver mest syg af corona?

Nye tal fra USA viser, hvem der bliver mest syg af coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega637012_001.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Vi hører det gang på gang - nemlig at de personer, der ellerede er svækkede eller lider af en anden sygdom rammes hårdest af coronavirus.

Indtil nu har der manglet data til at kunne tegne et mere detaljeret billede af den typiske coronapatient.

Men med en raketstigning i antallet af coronasmittede personer i USA, har epidemiologer været i stand til at analysere data frem til 28. marts og derfor taget et kig ned i 7162 patienters sygehistorik.

Og det har givet det amerikanske svar på sundhedsstyrelsen, CDC, mulighed for at udgive en rapport over de patienter, der optager flest senge på intensiv afdelingerne i guds eget land.

Det viser sig nu - ligesom vi har hørt før - at 78 procent af de indlagte på intensivafdelinger led af en eller flere sygdommen, inden de blev smittet med coronavirus.

Og 94 procent af alle døde, der var bekræftet smittet med coronavirus, var i forvejen syge.

I USA ligger coronapatienter, som lider af diabetes, i næsten hver tredje seng på intensivafdelingerne i USA.

Men også hjertepatienter og lungesyge er hårdt ramt af COVID-19, viser tallene.

37 procent har en "anden kronisk sygdom" det betyder blandt andet forhøjet blodtryk, kræft, stofskiftesygdom, overvægt, gigt og forhøjet kolesteroltal.

Hverken rygere eller gravide var i blandt den hyppige patientgruppe på hospitalerne.

CDC har også sat tal på, hvor gamle de smittede var. Tallene lægger endnu engang fast, at det er den ældre del af befolkningen, som bliver syge af COVID-19.

Ligesom i alle andre lande bekræfter undersøgelsen, at det er personer over 65 år, som er i den største risikogruppe.

Men 23 procent af de smittede i USA var under 19 år, der er dog i datamaterialet fra 75.000 coronasmittede kun registreret 48 indlæggelser blandt de unge under 19. Otte af dem var på en intensiv afdeling.

Sponsoreret indhold