Krimi15. oktober 2020

Her er det forbudt at ryge, når du arbejder hjemme

Hvis du arbejder i denne kommune og er hjemsendt, må du ikke en gang ryge i din egen have
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200901-104707-3_29mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Emil Helms

Et lille hvæs ude i baghaven af en cigaret er formentlig en nødvendighed for mange danskere i disse hjemmearbejdstider.

Men den går ikke længere. I 2020 har mange arbejdspladser rundt omkring i landet skærpet rygepolitikken. Og det gælder uanset om du arbejder hjemme eller på kontoret.

Det skriver Magisterbladet.

I Gentofte Kommune har de taget den skridtet videre. Ingen medarbejderne må ikke fyre op i piben, cerutten eller cigaretten. Det har kommunalbestyrelsen besluttet på et møde, skriver Magisterbladet.

Af et referat fremgår det, at de ansatte ikke må ryge:

’Hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen, på hjemmearbejdspladsen og under transport mellem arbejdssteder,’ står der i referatet ifølge Magisterbladet.

Ifølge mediet vil kommunen ikke se let på medarbejdere, der alligevel vælger et nyde et stykke tobak i haven. Og der vil blive ført kontrol med de ansatte, selvom de befinder sig i deres private hjem.

Et brud på reglerne vil blive mødt med ansættelsesretslige sanktioner, skriver Magisterbladet.

Forslaget blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet uden de store protester. Dog fandt enkelte medarbejderrepræsentanter det upassende og en indgriben i privatlivets fred.

’Det er grænseoverskridende, at man ikke må bestemme, om man må ryge i sit eget hjem. Det bliver let en glidebane, vi bevæger os ud på, i forhold til at regulere adfærden på arbejdspladsen’, står der i referatet ifølge Magisterbladet.

Kommunen oplyser ikke, hvordan den i praksis har tænkt sig at holde øje med de hjemsendte med arbejdere, og om de ryger.

I alt har 56 kommuner røgfri arbejdstid.

Sponsoreret indhold