Krimi13. april 2021

Her er den foreløbige plan for sommerrejser

En aftale om rejser ind og ud af Danmark er ved at falde på plads
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sommerferie_0.jpg
 Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Danskerne har formentlig sukket og håbet og ventet utålmodigt på den plan for sommerrejser, som regeringen og aftalepartierne nu er ved at lægge sidste hånd på.

Og nu er dele af den ude efter TV2 har fået et lækket aftaleudkast.

I det foreløbige udkast lægges der op til, at danskere fra 21. april kan rejse frit til ødegården i Norden uden isolationskrav, ligesom erhvervsrejsende også kan møde på arbejde igen uden først at skulle i isolation.

Fase 1 - 21. april

- Krav om test og isolation fortsætter, men der lempes på isolationskrav for indrejsende fra "gule lande".

- Erhvervsrejsende vil kunne møde på arbejde uden krav om isolation.

- Danskere med ødegårde i Norden kan rejse uden isolationskrav.

- Listen over anerkendelsesværdige formål, der skal til for at rejse ind i Danmark, udvides. Det giver blandt andet udenlandske udvekslingsstuderende og sommerhusejere mulighed for at rejse ind.

Desuden skal der herefter tages højde for nye, bekymrende virusvarianter, når verden opdeles i røde, gule og orange lande.

Fase 2 - forventes 6. maj

Færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-lande kan rejse ind og ud af Danmark. Det gælder dog ikke røde lande.

Fase 3 - forventes i midten af maj eller når alle danske borgere over 50 år er vaccinerede:

- Krav om anerkendelsesværdige formål for indrejsende turister fjernes, hvis de rejser fra orange EU-lande eller enkelte tredjelande. Krav om test og isolation gælder dog fortsat, medmindre de indrejsende er vaccinerede eller netop har været smittet med coronavirus.

- Kravet om en negativ test ved indrejse i Danmark lempes, så testen ikke længere behøver at være maks et døgn gammel, men to døgn, skriver tv2.dk.

Sponsoreret indhold