Krimi9. december 2019

Her er de fire ord, der fældede Chris Watts

Det var ikke kun hans mærkelige opførsel – men også fire ord – der fældede amerikanske Chris Watts som familiemorder. En ny dokumentar afslører de nye detaljer om amerikaneren, der myrdede begge sine døtre samt sin gravide hustru
https://imgix.seoghoer.dk/indroemme.jpg

Udadtil virkede Chris Watts som den perfekte familiefar.

Og da hans gravide hustru og to døtre på ”mystisk vis” forsvandt en augustdag i 2018, forsøgte Chris Watts da også at virke som den perfekte – bekymrede – familiefar.

Han stod således grædende frem på tv og bønfaldt sine piger om at komme hjem.

Og overfor politiet forsøgte amerikaneren samme taktik.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris_5.jpg
 (Foto: Privat)

Chris Watts sammen med sine døtre og hustruen. Foto: MEGA

Men taktikken virkede ikke – i stedet afslørede den, at Chris Watts på ingen måder var en ulykkelig familiefar – men at han i stedet var en koldblodig morder, der kort forinden havde taget livet af hele sin familie.

De nye detaljer afsløres nu ifølge E News i en ny dokumentar, Criminal Confessions, som blev sendt i USA i weekenden.

I dokumentaren afslører politiet blandt andet, hvordan de fik mistanke om, at Chris Watts havde myrdet sin gravide hustru Shannan og sine to piger, 4-årige Bella og 3-årige Celeste.

Under den første afhøring bed politiet i Frederick, Colorado mærke i, at Chris Watts bevidst omtalte sine piger i datid – og det gjorde politiet mistænksomme.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-10-03_kl._06.47.25.png
4-årige Bella og 3-årige Celeste blev begge slået ihjel af deres far.
 (Foto: MEGA)

De to døtre blev blot tre og fire år. Foto: MEGA

Blandt andet sagde Chris Watts, at hans fireårige datter ”var en rigtig pige” – og det var blandt andet disse fire ord, der fik politiet til at mistænke, at Chris Watts stod bag pigernes forsvinden.

- Hvis han håbede og troede, de stadig var i live, hvorfor talte han så om dem i datid, fortæller efterforsker Tammy Lee i den 90 minutter lange dokumentar.

I dokumentaren kommer det også frem, at politiet også fandt Chris Watts’ opførsel mærkelig, da han efterlyste sine piger på direkte tv.

- Den bekymring, som han havde for sin hustru og børn, virkede meget kold og kalkuleret, siger anklager Michael Rourke i dokumentaren.

- Selv om folk sørger forskelligt, var han ekstraordinært rolig og inkonsistent i, hvad han sagde og på måden, han sagde det på, at vi som efterforskere så mange røde flag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/video_tilstaaelse.jpg
Chris Watts under afhøringen med politiet. Her fortæller han, hvor han havde gemt ligene af sin familie.
 Foto: MEGA

Chris Watts under afhøringen med politiet. Her fortæller han, hvor han havde gemt ligene af sin familie. Foto: MEGA

Efterforskerne havde dog brug for et mere konkret bevis – eller endnu bedre: en tilståelse – for at de kunne komme videre i sagen.

Derfor udtænkte de en plan, hvor de forsøgte at gøre Shannan til skurken i håb om, at det ville få Chris Watts til at indrømme sine ugerninger.

- Vi skulle bare finde ud af, hvor Shannan og pigerne var, fortæller efterforskeren i den nye dokumentar.

Til sidst bad Chris Watts om at komme til at tale med sin far – og det var her, at han kom med en delvis tilståelse.

Faderen Ronnie Watts spurgte direkte, om Chris Watts havde kvalt sin familie.

Til det nikkede Chris Watts og svarede:

- Den vrede…

- Åh min Gud, lød det herefter fra faderen, der tog sig til hovedet i synlig frustration.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ar_og_soen.jpg
Chris Watts far tager sig til hovedet, kort efter hans søn har indrømmet drabene på sin familie.
 Foto: MEGA

Chris Watts far tager sig til hovedet, kort efter hans søn har indrømmet drabene på sin familie. Foto: MEGA

Efter at have delvist indrømmet mordene overfor sin egen far gik efterforskerne mere hårdt til Chris Watts, der kort efter tilstod drabene.

I begyndelsen fastholdt Chris Watts dog, at han kun myrdede Shannan - og at han gjorde det, fordi hun kort forinden havde kvalt begge deres piger i vrede over, at han havde fundet en anden.

- Jeg følte bare sådan en vrede, så jeg følte ikke andet, forklarede han over for de to betjente, der afhørte ham over to dage efter mordene i august 2018.

Han forklarede også, at han fjernede ligene fra huset, fordi han ”blev bange”.

Anklageren mente dog, at han i stedet fjernede ligene i et forsøg på at skjule, at han havde myrdet dem. Og anklageren troede altså heller ikke på, at Chris Watts "kun" havde myrdet sin hustru.

HAVDE ELSKERINDE

Det var i stedet anklagerens teori, at Chris Watts myrdede både Shannan og døtrene, fordi han ønskede et nyt liv med sin elskerinde.

Elskerinden, der var indkaldt som vidne under retssagen, forklarede, at hun troede, at Chris Watts netop var blevet separeret.

- Han er en løgner. Han løj om alt, har Nichol Kessinger tidligere forklaret i et interview med The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/hris.jpg
Naboens overvågningskamera fangede øjeblikket, hvor Chris Watts læssede bilen med de tre lig.
 Foto: MEGA

Naboens overvågningskamera fangede øjeblikket, hvor Chris Watts læssede bilen med de tre lig. Foto: MEGA

Hun fortalte, at hun så ham omkring fire-fem gange om ugen, og at han aldrig bar en vielsesring. Han sagde i stedet, at han var ved at have sin skilsmisse helt på plads.

I virkeligheden var han langt fra ved at blive skilt. Hans hustru Shannan var gravid med parrets trejde barn og 15 uger henne.

Samme dag som Shannan og parrets to døtre forsvandt, meldte Chris Watts dem savnet. På samme tid sendte han en hårrejsende SMS til sin elskerinde. Her skrev han blot, at de ”var væk”.

Derefter sendte han blot en masse ”almindelige” beskeder til hende.

Nichol Kessinger blev urolig og begyndte at udspørge Chris Watts til det hele.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/chris_watts.jpg
Chris Watts og Shanann Watts fotograferet, mens alt stadig var godt.
 Foto: MEGA

Chris Watts og Shannan Watts fotograferet, mens alt stadig var godt. Foto: MEGA

I nyhederne kunne hun læse, at både Shannan og de to døtre var meldt savnet. Imens blev Chris Watts ved med at ændre den historie, han fortalte til sin elskerinde.

- Jeg tænkte, at hvis han kunne lyve om dem og deres eksistens, hvad kunne han så ikke lyve om?, spurgte hun i interviewet med The Sun.

Dagen efter kontaktede hun Chris Watts.

- Han fortalte så mange løgne, at jeg til sidst fortalte ham, at jeg ikke ville tale med ham igen, indtil hans familie var dukket op.

Nichol Kessinger gik i stedet til politiet med sin viden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega263652_001.jpg
Chris Watts blev anholdt få dage efter, hans piger forsvandt. Senere blev han sigtet og idømt livsvarigt fængsel.
 Foto: MEGA

Chris Watts blev anholdt få dage efter, hans piger forsvandt. Senere blev han sigtet og idømt livsvarigt fængsel. Foto: MEGA

Hun fortalte, at hun havde haft et forhold til Chris Watts, men at hun ikke anede, at han var gift.

Hun vidnede under retssagen i november, der altså endte med en livstidsdom til den i dag 34-årige Chris Watts.

Under de indledende retsmøder forsøgte Chris Watts at overbevise politiet om, at han ”kun” myrdede sin hustru Shannan, og at han dræbte hende i panik, fordi hun netop havde kvalt begge døtre.

Ifølge Chris Watts var Shannan blevet så fortørnet over, at han havde fundet en anden og ville skilles, at hun i panik tog livet af begge børn.

Derfor valgte han i vrede at tage livet af Shannan, der var gravid i uge 15.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/chris_2.jpg
Chris Watts forsøgte i første omgang at sløre sine ugerninger, men politiet kom hurtigt på sporet af ham.
 Foto: MEGA

Chris Watts forsøgte i første omgang at sløre sine ugerninger, men politiet kom hurtigt på sporet af ham. Foto: MEGA

- Chris siger, at han blev ramt af et vredesudbrud og endte til sidst med at kvæle Shannan til døde. Chris siger, at han derefter placerede alle tre lig på bagsædet af sin bil og kørte dem til sin arbejdsplads, hvor han smed ligene af dem forskellige steder, stod der blandt andet i et af vidneforklaringerne.

Chris Watts blev dog sigtet for alle tre drab, og i november sidste år blev han kendt skyldig og idømt livstid for drabene.

Sponsoreret indhold