Krimi29. marts 2021

Ekspert er positiv over smittetal

Sundhedsmyndighederne har netop offentliggjort dagens smittetal
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dagens smittetal lyder på 679 smittetilfælde ud af 138.662 PCR-tests. Det giver en positivprocent på 0,49.

Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut.

Der er 31 nye indlæggelser siden i går, og det samlede antal indlæggelser er nu på 216. Det er en stigning på 16.

Af de indlagte ligger 41 på intensiv, hvor 25 er i respirator.

Der er registreret et enkelt dødsfald det seneste døgn, hvilket bringer det samlede antal døde op på 2415.

SE og HØR har talt med lektor i matematisk epidemiologi på RUC Viggo Andreasen om dagens smittetal.

Helt overordnet ser udviklingen i tallene ud til at være et godt sted, mener han.

- Det ligner meget det, vi har set i de forrige dage. Det ser fint ud, siger han.

Der var tidligere i dag en fejl i smittetallene, der gjorde, at en del vestjyske kommuner så ud til at have utroligt høje incidenstal.

På grund af de usandsynligt høje tal var Viggo Andreasen bekymret for udviklingen i epidemien.

Nu hvor tallene er rettet, er han stadig positivt stemt over dagens smittetal.

Sponsoreret indhold