Krimi9. februar 2021

Ekspert forventer fire gange så mange smittede i slutningen af marts

Sundhedsmyndighederne har netop offentliggjort dagens smittetal
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dagens smittetal lyder på 366 bekræftede smittetilfælde blandt 84.682 testede. Det giver en positivprocent på 0,43.

Det fremgår af de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen.

Der er i dag 371 indlagte på de danske hospitaler. Det er et fald på 29 siden i går.

Der ligger 74 patienter på intensivafdelingen, heraf 53 i respirator.

Der er registreret 28 dødsfald. Dødsfaldene dækker over de seneste tre dage, hvor der har været fejl i systemerne.

Det samlede antal døde er nu oppe på 2244.

SE og HØR har talt med professor i biokompleksitet på Københavns Universitet Kim Sneppen om dagens smittetal.

Han vurderer, at den britiske mutation udgør omkring halvdelen af de positive prøver lige nu, og at vi i næste uge vil begynde at se smitten stige igen.

- I starten vil smitten stige lidt ad gangen. Men i slutningen af marts vil vi være oppe på omkring 1600 smittede dagligt. Og så stiger det sådan set derfra og til vi begynder at kunne vaccinere for alvor, siger han.

Han håber dog, at det lidt lunere forårsvejr kan være med til at holde smitten nede.

Desuden tror Kim Sneppen, at man vil begynde at masseteste befolkningen med hurtigtest for at undgå en eksplosion i smittetallene.

- Det er den strategi, der bliver arbejdet på i øjeblikket. Og jeg tror, det kan være en god løsning, siger han.

Sponsoreret indhold