Krimi22. december 2020

Her er dagens smittetal

Dagens smittetal fra sundhedsmyndighederne er netop offentliggjort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brostroem2.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mandagens smittetal lød på 3198 smittede og 18 dødsfald med corona.

I dag lyder tallene på 2543 nye smittede og 17 nye dødsfald. Dermed er tallet faldet en del siden i går.

Det viser opdateringer fra Statens Serum Institut.

Der er 723 indlagte i dag, heraf 83 på intensiv og 48 i respirator.

136245 er blevet testet siden i går.

I alt er 1070 døde med corona i Danmark. Der er 126 nye indlæggelser.

Men problemet er, at det er svært at stole på de seneste smittetal, fordi der kan være rigtig mange, der ikke har mulighed for at blive testet.

Det fortæller Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Københavns Universitet.

Han vil derfor hellere se på antallet af indlæggelser.

- Jeg har ikke så meget respekt for testsystemet i øjeblikket. Jeg er bange for, at der er mange, der ikke kan blive testet. 126 indlæggelser er jo rekord i øjeblikket. Okay, det har været oppe på 147.

- Under alle omstændigheder, så forventer vi, at indlæggelserne fortsætter med at stige lidt. Der er en forsinkelse fra du bliver testet positiv til du bliver indlagt. Der går ti dage eller sådan noget, siger Kim Sneppen til SE og HØR.

Han forventer, at antallet af indlæggelser vil fortsætte med at stige lidt.

- Og det er i virkeligheden det vigtige tal at holde øje med. Jeg tror meget mere på dem, som indikator. De er forsinkede, men det er dem, der virkelig fortæller os, hvad der sker, siger professoren.

Sponsoreret indhold