Krimi15. januar 2021

Ekspert om smittetal: - Overvej at lempe denne restriktion

Sundhedsmyndighederne har netop offentliggjort tagens smittetal
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dagens smittetal der 659 nye smittede ud af i alt 52.270 prøver. Andelen af positive prøver er derfor på 1,26 procent.

Det oplyser Statens Serum Insitut.

Der er 78 nye indlæggelser. Det samlede antal indlæggelser er nu på 792 - det er 47 færre end sidste opgørelse i onsdags.

129 patienter ligger i øjeblikket på intensivafdelingen, hvoraf 87 patienter får hjælp til at trække vejret gennem en respirator.

Der er registreret 17 nye dødsfald med COVID-19, hvilket bringer det samlede antal døde op på 1720.

Dagens smittetal er meget lavt, fordi det er udregnet over 15 timer og ikke 24 timer, da der har været problemer med teknikken hos SSI.

SE og HØR har talt med professor i biokompleksitet på Københavns Universitet Kim Sneppen om dagens smittetal.

Selvom talgrundlaget er mindre i dag, ligner det at smittetrykket stadig er faldende.

- Jeg synes, det ser godt ud. Og i det store hele går det i den rigtige retning - indtil den britiske mutation tager over, siger han.

Faktisk går det så godt, at Kim Sneppen mener, at regeringen godt kan overveje at sende de yngste børn i skole igen.

- Det gør virkelig ondt på forældrene, og der er mange, der står i en stresset situation.

- Det er svært at lempe på noget, uden at man sender et forkert signal til befolkningen. Jeg er også selv i tvivl. Men jeg synes, man bør overveje det, siger han.

Sponsoreret indhold