Krimi4. januar 2021

Her er dagens smittetal

Sundhedsmyndighederne har netop offentliggjort dagens smittetal
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brostroem2.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Søndagens smittetal lød på 1170 bekræftede smittetilfælde ud af 37818 prøver. Samtidig blev det søndag offentliggjort, at 29 danskere var døde med coronavirus.

Dagens tal lyder på 2076 smittetilfælde og 15 døde. 76.463 er testet siden i går.

Det oplyser Statens Serum Institut. Der er 100 nye indlæggelser.

964 er indlagte i dag, heraf 140 på intensiv og 84 i respirator.

Det samlede antal danskere døde med Covid19 er nu oppe på 1389.

SE og HØR har talt med Eskild Petersen, læge og adjungeret professor, ved institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet.

Han forklarer, at man kan håbe, at antallet af indlæggelser er ved at nå et plateau, og hvis det falder i løbet af de kommende dage, så virker de ting som vi gør.

- En af de ting, der har gjort mig positivt overrasket er, at nytåret har forløbet meget, meget fredeligt. Det viser, at vi har allesammen forstået, hvad det her drejer sig om og vi overholder reglerne, og det er rigtig, rigtig positivt, siger Eskild Petersen.

Det der bekymrer professoren mere lige nu, er at man ikke ved, hvor vi er henne med den engelske variant, fordi de tal man har fra Statens Serum Institut er 14 dage gamle.

- Det er noget, der bekymrer rigtig meget for den er jo mere smitsom. Så hvis vi i løbet af de kommende uger ser et stigende smittetal, så vil jeg gætte på, at den engelske variant ganske langsomt ekspanderer.

- Og vores kontrolforanstaltninger bliver tilsvarende dårligere.

Han forklarer, at der lige er et stort studie fra University of London, som viser, at den 1. februar vil 90 pct. af engelske infektioner skyldes den nye variant. Og det er sket på fire måneder siden den blev konstateret.

- Det er det vi skal passe på i Danmark. Fordi hvis den første af den her variant kom i starten af november. Så vil den have taget over ved slutningen af februar, siger Eskild Petersen.

Og så vil vi have et virus, der er meget mere smitsomt, hvor vores nuværende kontrolforanstaltninger bliver mindre effektive.

Han forklarer, at noget af det man også kunne spørge sig selv om, er, at der er konstateret to store udbrud i dag på plejehjem, hvor både personale og patienter er smittede.

- Der kan man jo sige, er det så den nye variant, som virkelig begynder at vise, hvor smitsom den er, ved at give udbrud på vores plejehjem? Det ved vi jo ikke, siger professoren.

Han mener, at man skal sætte ind ved at få testet nogle flere, og meget hurtigere, så man ved, hvad der sker med den nye virus.

- Fordi englænderne er virkelig pressede lige i øjeblikket.

Sponsoreret indhold