Krimi21. januar 2021

Her er dagens smittetal

Dagens smittetal er netop offentliggjort af sundhedsmyndighederne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega629674_001_0_0.jpg
 Foto: MEGA

Smittetallene lyder i dag på 760 smittede med coronavirus ud af 114074 testede og 37 nye dødsfald.

Det giver en positivprocent på 0,67 og i går lød den på 0,80 så det er altså et markant fald.

I går lød smittetallene på 886 smittede ud af 111069 testede og 35 døde, oplyser Statens Serum Inistitut.

Der er 68 nye indlæggelser, heraf 136 på intensiv og 87 i respirator. I alt er der 745 indlagte. 1909 er i alt døde med coronavirus i Danmark.

Der er et samlet fald i antallet af indlæggelser på 26 siden i går.

SE og HØR har talt med Eskild Petersen, læge og adjungeret professor på Aarhus Universitet, institut for klinisk medicin om dagens smittetal og han siger det hele ser meget fredeligt ud.

- Ligeså vigtigt er det at antallet af indlagte falder. Så alle tallene peger den rigtige vej. Du har færre antal smittede, du har en lavere positivprocent, og uafhængig af det, hvis de tal nu var misvisende, så ville du se et stigende antal indlagte, men det er nede på 750 (745 red.), så det hele går jo lige så stille og roligt den rigtige vej kan man sige.

Og derfor kommer han med en udmelding som mange danskere nok vil bllive glade for, og håber vil gå i opfyldelse.

- Det, at alle tre tal falder langsomt, og selv om vi ikke har præcise tal for den britiske variant for hver dag, så er den nok under kontrol alligevel lige i øjeblikket ihvertfald.

Han fortæller at alting går lige så stille den rigtige vej.

- Det er rigtig godt, så lad os håbe, at man letter en lille smule på restriktionerne her den 7. februar, siger Eskild Petersen.

Sponsoreret indhold