Krimi1. februar 2021

Her er dagens smittetal

Sundhedsmyndighederne har netop offentliggjort dagens smittetal
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brostroem2.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dagens smittetal lyder i dag på 488 smittede ud af 112840 prøver, og der er 20 nye dødsfald med covid-19.

Det giver en positivprocent på 0,4. Og det er altså en lille stigning siden i går, hvor den lå på 0,3.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

I går lød smittetallet på 337 smittede ud af 126.275 prøver og 19 dødsfald med covid-19.

Der er i dag 40 nye indlæggelser, og der er ialt 546 indlagte med covid-19. 94 på intensiv og 71 i respirator.

I alt 2145 danskere er nu døde med covid-19.

SE og HØR har talt med professor i biokompleksitet fra Københavns Universitet Kim Sneppen om dagens tal.

Han fortæller, at det overordnet ser godt ud og kontakttallet for den 'almindelige' coronavirus ligger på 0,8 og det er stadig den dominerende virus i Danmark.

- Vi har ligesom fået styr på det. Altså indtil videre. Vi skal bare have styr på resten af samfundet også så, siger Kim Sneppen med et lille grin.

I uge 3 udgjorde den britiske variant over 13 pct. af de sekventerede prøver.

Sponsoreret indhold