Krimi8. april 2021

Her er dagens smittetal

Dagens smittetal er netop offentliggjort af sundhedsmyndighederne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brostroem2.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Smittetallene lyder i dag på 717 bekræftede tilfælde ud af 214.311 PCR-tests. Det giver en positivprocent på 0,33 procent.

En dansker er død med covid-19. Der er i dag 30 nye indlæggelser.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Der er i dag 237 indlagte. Heraf 37 på intensiv og 20 i respirator.

2436 danskere er i alt døde med covid-19.

Gårsdagens smittetal lød på 614 bekræftede tilfælde ud af 186.275 PCR-tests. Det gav en positivprocent på 0,32.

Tre var døde med covid-19 i går. Der var i går 40 nye indlæggelser og 237 indlagte i alt.

SE og HØR har talt med professor i biokompleksitet fra Københavns Universitet Kim Sneppen om dagens smittetal.

- Selv om sygdommen måske spreder sig lidt, så holder vaccinen altså dødstallet nede. Men den holder ikke rigtig indlæggelsestallene så voldsomt nede, fordi vaccinen er ikke kommet ned til de yngre.

- Smittetallet holder sig stadigvæk dernede, hvor det stadigvæk endnu ikke er nået op på det dobbelte antal af, hvad det var i midten af februar. Og nu er vi i midten af april. Vi havde søreme forventet noget helt andet her, siger Kim Sneppen.

Han havde forventet det dobbelte antal smittede nu (omkring 1600 smittede red.).

- Så selv om indlæggelsestallet stiger lidt, så ser det ok ud?

- Det er ikke voldsomt bekymrende, nej. Det er det ikke. Vaccinen hjælper jo altså, og de begynder at komme i større antal efterhånden. Så jeg synes faktisk det ser meget godt ud. Så positivt, siger Kim Sneppen.

Sponsoreret indhold