Krimi28. december 2020

Her bliver det lovpligtigt at have hjelm på

Selvom kravet ikke er trådt i kraft endnu, så bliver det allerede anbefalet nu, at du finder hjelmen frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sd-823284.jpg
 Foto: Marianne Leth

Tiden for at suse rundt på et elløbehul og mærke vinden i håret er ved at rinde ud.

Fra 1. januar 2022 er bliver det nemlig lovpligtigt at have hjelm på, når man kører på motoriseret løbehjul og andre små motoriserede køretøjer.

Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

https://imgix.seoghoer.dk/20190730-084527-l-1920x1279we.jpg

Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er mere end et år til, at kravet træder i kraft. Men derfor kan man godt allerede finde hjelmen frem nu, hvis man vil passe på sit hoved.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) anbefaler i hvert fald allerede nu, at man har hjelmen på, hvis man hopper på et elløbehjul, uanset om det er ens eget, eller om det er et deleløbehjul fra gadebilledet.

- Det nye hjelmkrav træder i kraft fra årsskiftet 2021-2022, fordi vi fortsat befinder os i en voldsom pandemi, hvor vi helst skal undgå, at for mange ting skifter hænder for tit. Af samme årsag er der heller ikke så mange løbehjulsbrugere nu.

- Mange bliver hjemme eller har fundet andre rejsemåder, men når det er sagt, så vil jeg kraftigt opfordre alle løbehjulsbrugere til at finde hjelmen frem allerede nu, udtaler transportministeren i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Det samme råder Rådet for Sikker Trafik til.

Det kommende krav bliver indført, da man har fundet ud af, at der er syv gange så stor risiko for at blive involeret i en trafikulykke, hvis man kører på elløbehjul sammenlignet med cykler.

Det nye krav kommer også til at gælde for motoriserede skateboards og selvbalancerede køretøjer.

Det er ikke lovpligtigt at bære cykelhjelm, når man cykler, og det er heller ikke en del af det nye krav, der træder i kraft i 2022.

I januar 2019 blev det lovligt at køre på el-løbehjul i Danmark.

Sponsoreret indhold