Krimi28. marts 2022

Hentede ikke børnene fra skole: Mor fundet knivdræbt

En mand er anholdt og mistænkt i den tragiske sag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220327-100358-7-966x972ma.jpg
 Foto: Metropolitan Police/PA Images/Ritzau Scanpix

En forfærdelig historie har ramt England, hvor en mor til to er fundet død, efter hun ikke hentede børnene fra skolen i London torsdag i sidste uge.

Det var ansatte på skolen, der slog alarm om eftermiddagen, da den 40-årige mor, Yasmin Begum, ikke dukkede op på skolen.

Politiet fandt senere samme dag Yasmin Begum dræbt med flere knivstik, selvom redningsmandskab forsøgte at redde morens liv.

Det skriver Mirror.

Yasmin Begum blev erklæret død på stedet, og søndag blev en 40-årig mand blevet anholdt, og han er mistænkt på mordet i bydelen Stratford i den nordlige del af London.

En specialenhed fra Londons politi skal nu lede efterforskningen af drabet.

Yasmin Begums familie er blevet informeret om de tragiske nyheder og vil blive støttet af særligt uddannede betjente.

Kriminalchef Laurence Smith, der leder efterforskningen har kommenteret på forbrydelsen og fortæller, at politiet arbejder døgnet rundt for at give familien de svar, de fortjener.

– Mine tanker er med Yasmins familie og venner i den her utrolig svære tid, siger han.

– I vil gerne forsikre om, at vi arbejder døgnet rundt for at give dem de svar, de fortjener. Det er hjerteskærende, at der er endnu en kvinde, der er blevet dræbt. Alle kvinder og piger har ret til at følge sig sikre på alle døgnets tidspunkter i hjemmet eller i offentligheden. Vi gør alt, hvad vi kan for at finde den person, der er ansvarlig for dette, fortsætter Laurence Smith og siger, at det er politiets højeste prioritet at forebygge vold.

Til MyLondon fortæller naboer til Yasmin Begum, at hun var en fantastisk kvinde, ven og mor.

– My hjerte er ødelagt for drengene (Yasmin Begums børn red.). De er begge så glade, siger en nabo, mens en anden fortæller, at Yasmin Begum var ”fuld af liv” og ”en fantastisk mor”.

Politiet i London vil fortsat arbejde på gerningsstedet i de kommende dage for at opklare drabet.

Sponsoreret indhold