Krimi12. marts 2022

Henretter 81 fanger - på en dag!

Saudi-Arabien har på en dag henrettet 81 for terror - det er flere henrettelser end i hele 2021
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xnaphotos150985.jpg
 Foto: MEGA

Saudi-Arabien har henrettet 81 mænd på en dag.

Mændene blev dømt for en række terrorrelaterede anklager, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP, er de 81 henrettelser på en dag, mere end Saudi-Arabien henrettede i hele 2021.

Her kommer de fra

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det blandt andet er syv mænd fra Yemen og en syrer. Nationaliteten på de resterende 73 er uvist.

Saudiske statsmedier skriver ifølge AFP, at mændene blandt andet skal have tilhørt grupperne Islamisk Stat og al-Qaeda.

Ifølge statsmedier er mændene dømt for at planlægge terrorangreb og smugle våben ind i Saudi-Arabien.

"Afvigende" holdninger

Reuters skriver også, at mændene ud over at blive dømt for terror også blev dømt for at have afvigende holdninger.

Af en udtalelse fra Saudi-Arabiens indenrigsministerium fremgår det ifølge Reuters, at mændene blandt andet skulle have forsøgt at snigmyrde sikkerhedsofficerer og ville angribe politistationer og konvojer.

Sponsoreret indhold