Krimi26. november 2020

Helt skævt: Nu dropper SSI prognoser om coronasmitten

Det er slut med prognoser over udviklingen de kommende 14 dage af coronasmitten i Danmark
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prognoserne ramte skævt og var ikke retvisende, lyder det fra Statens Serum Institut selv, der har valgt at sløjfe deres prognoser for de kommende 14 dage.

Det skriver de på deres hjemmeside.

At prognoserne ramte skævt skyldes, at der ikke blevet taget højde for ændringer i antallet af testede eller nye restriktioner,

  • - Erfaringerne har således vist os, at antagelsen om, at der ikke sker ændringer i den fremskrevne periode, langtfra holder stik, og derfor valgte vi at indstille offentliggørelsen af fremskrivninger, skriver SSI i et svar til Jyllands-Posten.

  • Prognoserne har heller ikke været følsomme nok til at fange, når der sker store udsving af coronasmitten geografisk.

- Det har vist sig, at det i høj grad er tilfældige og lokale sygdomsudbrud samt konkrete testinitiativer, der har betydning for, hvor mange tilfælde af covid-19, som rapporteres, skriver SSI på sin hjemmeside.

Det blev særligt tydeligt i perioden, hvor der blev testet intensivt i Nordjylland på grund af den muterede coronavirus fra mink.

SSI advarer også mod at rette sig efter det europæiske smitteagentur EDCD’s prognoser, da de ikke mener, at prognoserne er i stand til at opfange smitte i forskellige landsdele eller når der foretages nye restriktioner.

ECDC kom ellers med en ny prognose onsdag, der forudsage, at smittne i Danmark kan være fordoblet, når vi kommer til jul.

Sponsoreret indhold