Krimi19. april 2022

Havarikommissionen: Fly kaldte 'mayday' over København

Havarikommissionen har udsendt en pressemeddelelse om den 'alvorlige hændelse', som fandt sted i Københavns Lufthavn fredag den 8. april

Havarikommissionen har netop udsendt en pressemeddelelse (link fjernet) med flere informationer om den ”alvorlige hændelse”, der fandt sted i Københavns Lufthavn 8. april.

Her forsøgte et fly at lande, men det var tæt på at gå galt.

I den nye pressemeddelelse oplyser Havarikommissionen, at Piloten i TP754 kaldte ”mayday” under den dramatiske landing.

Ifølge en omfattende rapport om den alvorlige hændelse var piloterne ved at lande på den såkaldte tværbane i København.

Under landingsforsøget kom flyet, et Airbus A320-200, ud af balance og var meget tæt på at ramme jorden med den venstre vinge.

Og da piloterne forsøgte at få flyet i luften igen, kunne det ikke komme nok op i fart til at nå en højde, der er sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/fly_4.jpg
 Grafik: FlightRadar

Sådan slutningen på flyturen ud, da flyet fra Portugal fredag var tæt på en katastrofe i Københavns Lufthavn. Grafik: FlightRadar

Flyet strøg mod venstre og væk fra landingsbanen og ind over et boligkvarter i en usædvanlig lav højde på mindre end 100 meter, lyder det i rapporten.

Heldigvis var der løfteevne til, at maskinen kunne komme hen over hegn og bygninger i området. Og kort efter fik det fart nok på til at stige op.

20 minutter senere landede flyet og de 109 ombord sikkert.

Sponsoreret indhold