Krimi4. december 2020

Hasteindkaldt pressemøde: Vaccine-nyt i Sverige

Sveriges statsminister hasteindkaldte fredag formiddag til et pressemøde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201203-134921-l-1920x1280we_0.jpg
 Foto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Sveriges statsminister har fredag formiddag givet svenskerne vigtige vaccine-nyheder.

Pressemødet blev hasteindkaldt fredag morgen, og det var da også længe ventede informationer, svenskerne fik.

Først og fremmest blev det slået fast, at vaccinen kommer til at være gratis for alle svenskere, skriver Expressen.

- Vaccinen er gratis. For det andet har regeringen besluttet at afsætte 300 millioner svenske kroner til regionerne for at styrke deres forberedelser til effektiv vaccination, siger statsminister Stefan Löfven til befolkningen.

Udsigten til, hvornår det bliver muligt at vacciner, bliver også nævnt på pressemødet:

- Om foreløbige datoer: Vi ved, at den foreløbige godkendelsesdato er 29/12 for Pfizer, siger Johan Carlson, generaldikektør for den svenske folkesundhedsmyndigheden.

Når først en vaccine bliver godkendt i EU, bliver det ikke muligt at vaccinere alle på én gang. Derfor præsenterede den svenske regering og sundhedsmyndighederne også en liste over, hvem der står først i kø til vaccine.

Vaccinekøen lyder sådan her:

  • - Personer bosat i særlige boliger eller plejehjem.
  • - Personale på plejehjem.
  • - Personer, der bor hos mennesker, som har hjemmepleje.
  • - Anden sundhedspersonale.
  • - Personer over 70 år.
  • - Andre i risikogruppen.
  • - Resten af befolkningen.

Når det bliver resten af befolkningens tur, vil der sandsynligvis blive anbefalet en form for aldersrækkefølge, bliver det sagt på pressemødet.

Sverige for adgang til vacciner i samme tempo som resten af EU, og dermed også Danmark.

Da nyheden om, at Pfizer har ansøgt om at blive godkendt i EU i slutningen af året, forleden kom frem, skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at de første danskere potentielt kan blive vaccineret til januar.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Danmark har sammen med EU indgået seks vaccine-aftaler og har dermed sikret vacciner til 16 millioner borgere.

Sponsoreret indhold