Krimi18. februar 2020

Harry Styles udsat for knivrøveri

Sangeren kom ikke noget til ved episoden, der fandt sted fredag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10559426ab.jpg
 Foto: MEGA

En fredag aften i byen endte ikke som planlagt for Harry Styles.

Den unge sanger blev nemlig udsat for et knivrøveri. Det skriver Mirror.

Den ubehagelige episode fandt sted i fredags, da den 26-årige sanger var i byen i London-bydelen Hampstead.

Her blev han konfronteret af en mand, der trak en kniv og krævede at få udleveret penge.

Harry gjorde det eneste rigtige, der er at gøre i sådan en situation: Han udleverede de kontanter, han havde på sig.

Lige på nær det økonomiske tab, slap Harry udskadt fra sammenstødet med knivrøveren.

- Han tog det faktisk rimeligt cool, og gav hurtigt penge til røveren, han holdt sig selv og røveren i ro og fik overstået det hurtigt, fortæller en kilde til Mirror.

Men Harry var selvfølgelig og med god grund rystet efter episoden.

Episoden, der fandt sted klokken 23.50 fredag aften, er blevet bekræftet af politiet i London.

Hvis Harry Styles føler, at han er inde i en hård periode for tiden, er det forståeligt. Ikke nok med, at han er blevet udsat for et knivrøveri, så har han også lige udgivet et nyt album, der klart ligger et stort pres på ham.

For at gøre ondt værre gik hans ekskæreste, Caroline Flack, bort lørdag.

At det har været en hård uge for Harry, lod han sig dog ikke mærke af, da han tirsdag aften dukkede op på den røde løber ved Brit Awards.

Her er det også meningen, at den succesfulde sanger skal på scenen for at optræde.

Sponsoreret indhold