Krimi3. april 2024 (opd. 3. april 2024)

Har været væk i 17 dage: Politiet fortsætter eftersøgning

Politiet leder onsdag formiddag efter en mand, der ikke er blevet set siden 17. marts - SENESTE: Manden menes fundet død

SENESTE: Den eftersøgte menes fundet død

LÆS OGSÅ: Toårige Émile fundet død: Hans tøj fundet ved kranie

En lørdag aften for 17 dage siden forlod en 78-årig mand sit hjem i den østlige del af Bredebo i det sønderjydske.

Siden har den ældre herre været meldt savnet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, som af flere omgange har ledt efter manden.

Desværre uden held indtil nu.

Onsdag formiddag giver politikredsen det endnu et forsøg, hvor de blandt andet er til stede omkring Brede Å med hundeførere for at lede efter den savnede mand.

Politiet har tidligere opfordret borgere i nærområdet til at kigge efter manden i garager, udhuse og andre steder, hvor man kan søge ophold.

I dagene efter hans forsvinden var temperaturen farligt lav om natten, hvorfor ordensmagten tidligere har meldt ud, at de frygter for mandens liv.

Har man oplysninger relateret til eftersøgningen af manden, kan politiet kontaktes på telefon 114 døgnet rundt.

Sponsoreret indhold