Krimi7. november 2019

Har gjort grufuldt fund i maven på stor tigerhaj

Myndighederne har gjort et gruopvækkende fund i maven på en stor tigerhaj, som blev fanget for få dage siden ud for øen Réunion i det indiske ocean
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-07_kl._09.27.46.png
 (Arkivfoto: MEGA)

Den er blevet udråbt til ”havets skraldespand” og er en af de mest frygtede fisk i havet. Og med god grund.

Hvert år står tigerhajen bag flere angreb rundt om i verden – og nu tyder et gruopvækkende fund på, at endnu en tigerhaj har dræbt endnu et menneske.

For få dage siden fangede man således en lidt over tre meter lang tigerhaj med resterne af et menneske i sin mave ud for øen Réunion i det indiske ocean.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-07_kl._09.28.11.png
 (Foto: MEGA)

Hajen kendes ved dens tiger-agtige striber langs kroppen - deraf dens navn. Foto: MEGA

Under obduktionen af den store rovfisk fandt en mands afrevne hånd samt hans vielsesring.

Det skriver The Sun.

Myndighederne fortæller til det britiske medie:

- Man frygter, at hånden tilhører en turist, der blev meldt savnet af sin hustru lørdag eftermiddag.

Turistens identitet er ikke blevet offentliggjort, men der er formentlig tale om en 44-årig mand fra Skotland.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-07_kl._09.26.57.png
 (Foto: MEGA)

Den savnede brite svømmede alene i området, der er kendt for at være tilholdssted for flere tigerhajer. Foto: MEGA

- Turisten og hans hustru havde tilbragt en uge på øen, og han var lørdag taget alene ud for at svømme i Hermitage Lagoon ud for Saint-Gilles, udtaler myndighederne til The Sun.

- Da han ikke vendte tilbage, slog hans kone alarm, og en stor eftersøgning, der involverede både helikoptere og både, blev igangsat. Dykkere afsøgte et område ved et koralrev, og der var også sporhunde, der søgte på land. Desværre blev manden ikke fundet.

Den lidt over tre meter lange haj blev fanget ud for kysten, da man vurderede, at den var til fare for de mange turister i området. Og det var altså under obduktionen, at man fandt resterne af manden i tigerhajens mave.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-07_kl._09.27.46.png
 (Arkivfoto: MEGA)

Denne enorme tigerhaj blev fanget ud for Australiens østkyst i august 2015 og målte imponerede seks meter. Det var en anden tigerhaj, der blev fanget for få dage siden med resterne af manden i maven. Arkivfoto: MEGA

Der skal nu foretages en DNA-test af hånden for at fastslå, om den tilhører den savnede mand. Det er dog allerede kommet frem, at vielsesringen er identisk med den ring, som den savnede mand bar.

Tigerhajen er en af de mest frygtede hajer i havet. Nogle af de største eksemplarer kan nå en længe på over syv meter og en kampvægt på 400 kilo.

Tigerhajen kaldes ofte for havets skraldespand, fordi den spiser stort set alt, den kommer i nærheden af.

Havet ud for øen Réunion huser mange tigerhajer.

Sponsoreret indhold