Krimi13. december 2021

Har du set denne bil? Fundet tæt ved skuddrab

Politiet opmærksomhed kredser blandt andet om en sort Honda, de gerne vil høre mere om fra vidner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roomster1.jpg
 Politifoto

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu fotos af en bil, der blev fundet tæt på gerningsstedet til skuddrabet i Herlev.

Det var den 7. december, at to mænd blev ramt af skud i nattetimerne ved Krebsedammen.

En af dem afgik ved døden. En ung mand på 21 år var blevet fundet skuddræbt på en græsplæne af en hundepatrulje.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/roomster2.jpg
 Politifoto

Den anden mand på 25 år, som først blev fundet, blev indbragt på Herlev Hospital kort før klokken 1 med en skudlæsion i hovedet. Hans tilstand var stabil og uden for livsfare ved indlæggelse.

Den sorte personbil, der blev fundet tæt ved gerningsstedet, er blevet undersøgt minutiøst for spor. Men politiet vil stadig meget gerne høre fra vidner, der har bemærket bilen i timerne op til skyderiet.

Ved at offentliggøre fotos af bilen håber politiet på, at det får nogen hukommelse på gled.

Det er tale om en sort Skoda Roomster årgang 2011 med registreringsnummer GW24064.

Der er tale om en stjålet bil, som blev taget fra sin retmæssige ejer den 1. december 2021.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/herlev.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Sådan så det ud i Herlev, da politi og beredskab var nået frem til gerningsstedet. (Foto: Presse-fotos.dk)

Politiet søger også vidner, der i tiden efter forbrydelsen så den 25-årige mand, som blev såret. Han blev samlet op af en borger, som så den sårede mand i krydset mellem Kredsedammen og Ring 4 omkring klokken 00.45.

Hvis man ved noget, der kunne have politiets interesse, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Sponsoreret indhold