Krimi27. juni 2020

Har du også undret dig? Derfor flyder det med stimer af vandmænd

De danske kyster bliver invaderet med stimer af vandmænd, så du må dele badevandet med hundredvis af de slimede gopler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/105973925_272631597409674_8757353484008267331_n.jpg
 Foto: Simone Minana

Sommervarmen inviterer til en dukkert i havet, men det er ikke alle, der vil dele badevandet med de tusindvis af vandmænd, der lige nu har invaderet de danske farvande.

Og selvom der virker til at være van(d)vittigt mange vandmænd, så er det ikke tilfældet.

- Der er ikke umiddelbart flere, end der plejer at være. Når det opleves som rigtig mange i øjeblikket, skyldes det primært, at vi har haft perioder med østenvind. Når overfladevandet, hvor vandmændene ligger, bliver presset mod øst af vinden, fører det altså vandmændene med sig, forklarer Peter Grønkjær, der er lektor ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, til TV 2 Østjylland.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/105770291_196051935077584_4064219621680666697_n.jpg
 Foto: Simone Minana

Vandmændene er drevet med østenvinden ind i Roskilde Fjord. Foto: Simone Minana

Vestvendte kyster oplever altså ikke vandmandsinvasionen lige så kraftigt, som de østvendte.

Vandmænd, der også kaldes øregopler, er helt ufarlige at bade i. Du skal derimod passe på dens orange fætter, brandmanden, som kan være meget smertefuld at møde under din svømmetur.

Sponsoreret indhold