Krimi8. april 2024

Hannah McGuire fundet død i bil: Nu har politiet fået kæmpe gennembrud

Australsk politi har gjort et kæmpe gennembrud i sagen om Hannah McGuire, der fredag blev fundet død i en bil
 23-årige Hannah McGuire blev fredag fundet død i en bil.
23-årige Hannah McGuire blev fredag fundet død i en bil.
 Foto: Privat

Et grusomt syn ventede de betjente, der fredag morgen blev kaldt til en mystisk bilbrand i Scarsdale i den australske delstat Victoria.

Inde i den udbrændte bil lå liget af en ung kvinde, der kort efter blev identificeret som 23-årige Hannah McGuire.

Siden har australsk politi forsøgt at opklare, hvad der er sket med kvinden – og for kort tid siden er et stort gennembrud så kommet.

Nu har politiet nemlig anholdt og sigtet en ung mand på 21 år for drabet på Hannah.

Manden er ekskæreste til 23-årige Hannah.

Det skriver det australske medie News.

Det var Hannahs egen familie, der slog alarm fredag morgen. De meldte den 23-årige kvinde savnet, og en større eftersøgning blev iværksat. Eftersøgningen kulminerede få timer senere, omkring klokken 10.00 fredag formiddag, da man fandt den udbrændte bil – og liget af Hannah – ved den såkaldte State Forest Rd.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-08/skaermbillede-2024-04-08-kl.-12.19.19.png
21-årige Lachie Young er anholdt for drabet på sin ekskæreste.
 Foto: Privat

Søndag anholdt politiet så to mænd: En 21-årig og en 22-årig, der begge kommer fra samme område. Senere søndag valgte politiet dog at løslade den 22-årige mand. I samme ombæring blev den 21-årige så sigtet for drab på 23-årige Hannah.

Ekskæresten havde ifølge det australske medie delt et billede af sin ekskæreste på de sociale medier lørdag - altså dagen efter at Hannah var blevet fundet død. Her skrev han: "Jeg vil altid elske dig, til vi mødes igen".

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke afsløret, hvilke beviser der er i sagen.

Sponsoreret indhold