Krimi 20. januar
Han er i kritisk tilstand: Kørte ind i en lade
Manden er fredag aften indlagt på Rigshospitalet
Af Ritzau

Den lille bil ser heller ikke godt ud efter sammenstødet.
Foto: Presse-fotos.dkEn mand er fredag aften i kritisk tilstand, efter at han er kørt ind i en lade på Ledøjevej i Albertslund. Manden er bragt til Rigshospitalet.
Det fortæller vagtchef Mads Dam fra Københavns Vestegns Politi.
#HBeredskab tilstede på #Ledøjevej, Albertslund ifm færdselsuheld, hvor en personbil har ramt en bygning. Bilen er trukket fri og en person er overdraget til @akutberedskabet. Opdateres. pic.twitter.com/1vXYsnIabi
— Hovedstadens Beredskab (@HBeredskab) January 20, 2023
På et billede, som Hovedstadens Beredskab har lagt på det sociale medie Twitter, kan man se de skader, der er blevet påført laden efter sammenstødet.
Foto: TwitterLaden er ved at blive understøttet med afstivere, sådan at den ikke falder yderligere sammen, lyder det.
Politiet er ved at undersøge årsagen til, at manden kørte ind i laden.