Krimi21. december 2021

Hårrejsende foto: Her går Madelyn sin kidnapper i møde

Den 19-årige Madelyn Allen troede, hun skulle mødes med en sød fyr. I stedet endte hun i kløerne på en bestialsk gerningsmand, der i fem dage voldtog og holdt den unge pige indespærret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I fem dage anede ingen, hvad der var sket med 19-årige Madelyn Allen fra Ephraim, Utah.

Den populære studerende var som sunket i jorden, og politiet havde kun ganske få spor at gå efter.

Et af sporene var et grynet overvågningsbillede, der viser Madelyn forlade sit kollegieværelse den 13. december. Hendes lyse hår var bundet i en hestehale, og hun havde iført sig en kort nederdel og en hvid bluse, Med sig havde hun desuden en bærepose.

Madelyn lignede med andre ord en enhver anden ung kvinde, der var på vej til et stævnemøde. Men det skulle vise sig, at Madelyns ”søde” fyr var et sandt monster, der i fem dage holdt den unge pige indespærret og voldtog hende.

Det skriver New York Post.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/utah_kvinde_fundet_i_live.jpeg

Dette var det sidste foto af Madelyn, før hun forsvandt. Foto: YouTube

Lørdag blev den unge pige befriet fra sin kidnapper, den 39-årige Brent Neil Brown. Politiets intense efterforskning havde ført dem på sporet af den 39-årige mand, der bor omkring 150 kilometer fra Snow College, hvor Madelyn bor.

Politiets efterforskere havde nærstuderet, hvem Madelyn havde skrevet med på de sociale medier den seneste tid – og her dukkede den mystiske mand op. Politiet havde desuden afhørt Madelyns veninder, der kunne bekræfte, at hun havde en aftale med en fyr den pågældende aften, og at de var blevet bekymrede, da hun ikke var vendt hjem dagen efter.

Det skulle da også vise sig, at den 19-årige kvinde blev holdt indespærret mod sin vilje. Ifølge de foreløbige afhøringer af Madelyn blev hendes kidnapper voldelig den følgende dag, hvor han dog tillod Madelyn sende sin familie en sms. Han truede hende dog med at ville ”gå efter hendes familie”, hvis hun ikke adlød ham.

Herefter bandt han hende og efterlod hende i sit hjem, mens han tog på arbejde. Når han var hjemme, voldtog han hende ad flere omgange.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/madelyn.jpeg

Madelyn blev holdt indepærret i fem dage. Foto: Snow College

Det var via Madelyns telefon, at politiet lokaliserede – og befriede – hende lørdag den 19. december – efter fem dages indespærring.

Hun blev ifølge flere medier fundet nøgen og dækket af sort kul i husets kælder. Efterfølgende blev hun kørt på hospitalet og genforenet med sin familie.

Den 39-årige Brent Neil Brown er nu anholdt. Politiet ved endnu ikke, hvor længe han og Madelyn har skrevet sammen.

- Vi har ikke megen information om ham. Vi ved ikke, hvor meget de kendte til hinanden endnu, udtaler Derek Walk fra det lokale politi.

Sponsoreret indhold