Krimi10. december 2020

Håb på pressemøde: Viser vildt billede

På en mere positiv note blev et helt særligt billede vist frem på et pressemøde om nedlukninger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201210-135741-l-1920x2880we.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et helt særligt billede var direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, meget glad for at kunne vise frem på torsdagens pressemøde.

Det var ellers et pressemøde, hvor der blev talt meget mere om at lukke ned end at lukke op, da smittetallene kun gå op ad i disse uger. Fra fredag klokken 16 lukker der nemlig yderligere 31 kommuner ned i tillæg til de 38 kommuner, der lukkede onsdag.

- Det er en svær tid, og vi har glædet os til at lave noget andet end restriktioner, siger Henrik Ullum, inde han tog et sammenrullet stykke papir frem, som han viste på kameraene.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

På billedet står en række frysere klar, som venter på, at de skal blive fyldt med vacciner.

- Vi glæder os rigtig meget til, at vaccinerne kommer, siger han på en moere positiv note.

Samtidigt slår han fast, at han ikke regner med, at vaccinerne får lov at lægge længe i fryseren. De skal ud til danskerne hurtigst muligt, så snart de er landet.

En godkendelsen af en coronavaccine er da også ved at være tæt på, mindede sundhedsminister Magnus Heunicke om på pressemødet.

Man forventer, at en coronavaccine bliver godkendt om 21 dage - altså den 31. december.

- Det vil være et vendepunkt, slår sundhedsministeren fast, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

Torsdag er smittetallet rekordhøjt. Der er 3132 nye bekræftede smittetilfælde de seneste 24 timer. Dødstallet var også kedelig højt - 14 døde. I alt er 918 personer døde med coronavirus i Danmark.

Sponsoreret indhold