Krimi8. august 2020

Gyseligt sommerhusbesøg: Ægtepar overfaldet

Et 70-årigt ægtepar blev overfaldet i deres sommerhus torsdag aften
https://imgix.seoghoer.dk/politi_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

En ellers hyggelig torsdag aften i sommerhuset i Storvorde udviklede sig til et mareridt for et 70-årigt ægtepar.

De fik en ubuden gæst i form af en 43-årig mand, der tiltvang sig adgang til parrets sommerhus.

Han overfaldt derefter det 70-årige ægtepar, hvor overfaldet kan betegnes som grov vold. Parret kontaktede politiet 21.08 samme aften.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

anholdt

Gerningsmanden forlod derefter sommerhuset.

"Gerningsmanden tiltvinger sig adgang til ægteparrets hus og tildeler dem begge både slag og spark. Derefter forlader han huset, og vi pågriber og anholder ham så i nærheden kl. 21.21,” forklarer vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi har valgt at prioritere sagen på grund af dens alvor.

”Det er vigtigt, at folk kan føle sig helt trygge i deres eget hjem, så en sag som denne er meget alvorlig,” betoner vicepolitiinspektøren og oplyser, at politiets efterforskere har arbejdet på gerningsstedet og med afhøringer af både de forurettede og den anholdte aftenen og natten igennem.

Politiet vil ikke komme nærmere ind på, hvad motivet for overfaldet kan være. De oplyser dog, at gerninsmand og forurettede kender hinanden.

Den 43-årige mand er sigtet for grov vold og fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aalborg 7. august.

Sponsoreret indhold