Krimi11. aug. 2023
Gymnasium i Holbæk evakueret og bomberydere på vej: - Det kan eksplodere
Fredag middag er brandvæsenet rykket ud til Slotshaven Gymnasium i Holbæk, hvor der er problemer i et laboratorium

Eleverne har for nu fået tidligt "fri" fra Slotshaven Gymnasium.
Foto: Presse-fotos.dkAnnonce
Midt- og Vestsjællands Politi har evakueret gymnasieeleverne på Slotshaven Gymnasium i Holbæk.
Det skriver blandt andet Presse-fotos.dk.
Politiet fik en anmeldelse lidt før frokosttid.
Her lød meldingerne på, at der var et stof som kunne risikere at sprænge i et kemilokale på Slotshaven Gymnasium.
Der skulle være krystaller, som muligvis er eksplosive, i et lokale og den anmeldelse er nu blevet bekræftet.
- Vi fik en anmeldelse 10.57 om, at noget æter skulle have krystalliseret sig, og det kan være eksplosivt, siger kommunikationsmedarbejder hos politikredsen Charlotte Tornquist til BT.
Bomberydere skulle nu også være på vej til skolen.
Derfor er eleverne på gymnasiet også blevet evakueret.

Brandvæsenet, politiet og bomberydere er fredag at finde ved Slotshaven Gymnasium i Holbæk.
Foto: Presse-fotos.dk