Gustavs højskole genåbner alligevel ikke: - Vi er lidt de ”glemte elever”

Tirsdag blev der tændt for endnu et pressemøde i lejligheden på Nørrebro.

Her bor 20-årige Gustav sammen med vennerne Mehdi og Ebbe – alle tre er fra Norge.

Drengene var spændte, for siden januar har de ventet på at kunne tage hul på deres højskoleophold på Johan Borups Højskole lige ved Stormbroen i det indre København.

Og så kom forløsningen: Højskolerne åbner igen på mandag.

Stemningen var høj, men varede ikke længe, for Gustav og vennerne modtog senere den stikmodsatte besked.

Genåbningen kommer ikke til at gælde for lige netop deres ophold.

- Det var et falskt håb. Vi blev slået lidt ud, fortæller 20-årige Gustav til SE og HØR.

- Jeg blev ret ked af det. Og ret vred. Især fordi vi på samme tid kunne læse, at det blev muligt at være flere samlet i butikkerne af en vis størrelse. Det synes jeg er svært at forstå og få til at hænge sammen. Vi er trods alt det samme hold af mennesker, der skulle opholde os på skolen. Og så er vi kun lidt over 100 på højskolen, og i byggemarkedet må der være 250 mennesker, der ikke kender hinanden, forklarer han.

må vente til efter påske

Bornholmerne var de første, der kunne byde deres højskoleelever indenfor på skolerne allerede den 1. marts. For resten af landets skoler gælder det altså på mandag, den 15. marts. Men kun for de såkaldte ”lange kurser”.

På højskolerne.dk fremgår det således nu, at den kommende genåbning kan blive en udfordring for både Johan Borups Højskole - hvor drengene skal gå - og Suhrs Højskole, da de begge ligger i København uden mange sengepladser.

For dem begge er håbet igen skubbet – denne gang til efter påske, den 6. april.

Keder sig i nedlukket København

Og det er længe for Gustav, Ebbe og Mehdi – og deres tre andre kammerater, der sidder i en lejlighed på Amager i samme venteposition. Ikke mindst fordi de bestemt ikke havde regnet ind i budgettet, at de skulle sidde standby i over tre måneder.

- Os der sidder og venter i Danmark, bruger enormt mange penge på mad og andre ressourcer, som vi ikke lige have forventet at bruge penge på, fortæller han.

Ebbe Schieldrop, 19, Gustav Østby Pedersen, 20 og Mehdi Østenstad Haddidi, 19 troede lige, de var deres tur til at starte mandag. De har ventet på højskolestart i tre måneder (Foto: Privat)

Tiden går med ture rundt i deres nye by, København. Mens de løbende tjekker nyhederne for opdateringer på genåbningen i håbet om, at det snart bliver deres tur.

Gustav og Mehdi har sammen med nogle andre nordmænd været med toget til Klampenborg for at gå tur i Dyrehaven, og i forrige uge var de sammen i Zoo.

- Det har været ret kedeligt, når det bare har været to af os i lejligheden. Jeg ved at der er mange elever, som er frustrerede over usikkerheden. Og mens vi sidder her og venter i Danmark, er der sikkert folk, der gør det samme i andre skandinaviske lande. Vi er lidt ”de glemte højskolelever”, lyder det fra den 20-årige fyr.

Forstander: - Det er uforståeligt

Alt imens eleverne har været på hold, har personalet, undervisere og ikke mindst forstander, Bjørn Bredal, løbet stærkt for at blive klar til den genåbning, som de bestemt også troede, var lige om hjørnet.

- Den beslutning, der er blevet truffet, er helt uforståelig for os, lyder det fra den skuffede forstander.

Han påpeger, at skolen klarede sig gennem både første og anden bølge af Covid-19 uden problemer. Og at man i øvrigt har samtlige forbehold på plads, så man kan drive højskole samtidig med at man smitteforebygger.

- Vi sejlede igennem hele foråret og efteråret uden at have smitteudbrud på skolen. Vi følger alle retningslinjer med afstand, mundbind og tests. Fuldstændig ligesom på alle andre skoler, så hvorfor skal vi være lukkede, mens andre er åbne?

- Jeg er ligeså rasende som mine elever, siger Bjørn Bredal om den aflyste genåbning af lige netop hans højskole (Foto: Ritzau Scanpix)

Forberedt til fingerspidserne

Da Bjørn Bredal forrige mandag kunne forstå på vandrørene, at der var en genåbning i udsigt, kaldte han skolens medarbejdere sammen under parolen: Alle mand på dæk.

Udover at sætte blomster i vinduerne, blev alle retningslinjer gennemgået, så skolen kunne blive klar til at byde elever velkomne.

- Vi har målt op i forhold til primærgrupper, som vi inddeler eleverne i.
Vi lagde planer for tests, fandt håndsprit og mundbind frem, og arrangerede jævnlige udluftninger og ensretning på trapperne. Alt sammen mens vi var vildt glade og forventningsfulde, fortæller han, før han fortsætter:

- Senere på aftenen bliver jeg så ringet op af en embedsmand fra kulturministeriet, der fortæller mig, at lige nøjagtigt vi må ikke åbne. Det er et udtryk for forskelsbehandling, og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor vred og skuffet jeg er.

En regulær misforståelse

Ifølge forstanderen beror denne forskel mellem de åbne og lukkede skoler på en misforståelse om, at Johan Borups elever er en særlig form for dagelever.

- Det er simpelthen bare ikke rigtigt. De er her tæt på døgnet rundt, men de sover ude i byen, så at sige. Vi har ikke senge, men skolen er elevernes hjem, fortæller Bjørn Bredal om sine højskolekursister, som i øvrigt alle har en nøgle til skolens faciliteter.

- Vi adskiller os ikke fra andre folkehøjskoler, og vi er i øvrigt sundhedsmæssigt nøjagtigt lige så sikre.

Endnu er det ikke lykkedes den 64-årige højskoleforstander at identificere, hvor denne misforståelse kan være opstået, men han har ikke tænkt sig at opgive håbet om, at hans elever kan starte efter weekenden.

- Vi presser på, og kæmper kampen.

20- årige Gustav og kammeraten Mehdi valgte i sin tid netop Johan Borups Højskole, for at kunne blive klar til at søge ind på KADK (Det Kongelige Akademi for Arkitektur red.), da højskolen tilbyder forberedende kurser.

Fristen for at søge ind er på mandag, mens optagelsesprøven - som de håbede på at blive klædt på til på højskolen - ligger i maj.