Krimi11. april 2024

Grusomt fund på motorvej: Otte måneder gammel pige lå død

Mandag morgen blev en blot otte måneder gammel baby fundet død på en motorvej i Los Angeles. Nu mener politiet at have opklaret det uhyggelige fund
Et grusomt syn ventede mandag morgen bilister på den såkaldte 405 Freeway i Los Angeles: En lille pige og hendes storesøster lå på vejen. 
Et grusomt syn ventede mandag morgen bilister på den såkaldte 405 Freeway i Los Angeles: En lille pige og hendes storesøster lå på vejen.
 Foto: Politi

Et grusomt syn ventede mandag morgen bilister på den såkaldte 405 Freeway i Los Angeles.

På vejen lå en blot otte måneder gammel pige død, og kort derfra, i nødsporet, lå en anden pige kvæstet.

Nu mener politiet i Los Angeles at have klarhed over forløbet og det uhyggelige fund.

Det skriver det amerikanske medie ABC News.

Ifølge politiet blev både den otte måneder gamle pige og den anden pige, der er ni år, kastet ud af en bil, der blev ført af pigernes mor, den 34-årige Danielle Johnson. Det er politiets teori, at moren bevidst kastede sine børn ud af bilen, før hun kort efter bevidst kørte sin bil ind i et træ, hvorved hun mistede livet.

Forinden havde moren haft et ophedet skænderi med sin kæreste – og faren til de to piger – i en lejlighed i Woodland Hill. Skænderiet kulminerede, da moren stak manden, 29-årige Jaelen Chaney, ihjel med en kniv. Efterfølgende valgte hun altså så at føre parrets to døtre ind i bilen, inden hun smed ud derfra i høj fart. Det er uvist, om den otte måneder gamle pige døde, da hun ramte vejbanen, eller om hun var død forinden. Den niårige pige er nu indlagt på hospitalet. Ifølge politiet er hendes tilstand stabil.

Sponsoreret indhold