Krimi15. februar 2023 (opd. 15. februar 2023)

Grufuldt: Finder afskåret kvindehoved i park

Mandag fandt medarbejdere i en fransk park en kvindes afskårne torso - nu er kvindens hoved ligeledes blevet fundet
Fransk politi har tirsdag formiddag fundet en kvindes afskårne hoved i en populær park. Kvindens torso blev fundet mandag - nu er den helt store efterforskning igangsat.
Fransk politi har tirsdag formiddag fundet en kvindes afskårne hoved i en populær park. Kvindens torso blev fundet mandag - nu er den helt store efterforskning igangsat.
 Foto: Akg-Images/Ritzau Scanpix

Politiet i Paris har tirsdag brugt formiddagen på at efterforske en grufuld sag.

Mandag fandt medarbejdere i en park en kvindes afskårne torso - kroppen var blevet skåret midt over lige under brystet.

Siden har ordensmagten arbejdet på højtryk for at løse den voldsomme sag.

Det skriver The Mirror.

Det gav tirsdag formiddag pote, da politiet med hjælp fra parkens medarbejdere fandt frem til at afskåret kvindehoved.

Den grufulde sag finder sted i Parc des Buttes-Chaumont, der er en yndet udflugtsdestionation for familier og motionister.

Kvindens torso blev fundet under en stor bunke løv i en afsidesliggende del af parken.

- Kvinden blev tydeligvis parteret med tøj på. Lige var endnu ikke nået til en fase af forråddnelse, hvorfor det tyder på, at kvinden er død for nylig, har en kilde udtalt til mediet.

Den afdøde kvinde er endnu ikke blevet identificeret.

Hun var ifølge flere medier iklædt et par blå jeans, hvor der var broderet en blomst over det ene lår.

Foreløbige meldinger går på, at kvinden var af nordafrikansk eller europæisk af afstamning.

Fransk politi betragter sagen som en drabssag, og har indledt en større efterforskning - ligesom et dykkerhold er kaldt til stedet for at gennemsøge parkens sø.

I selvsamme område blev en 12-årig skolepige fundet dræbt og parteret i en kuffert få måneder tilbage.

En hjemløs kvinde fra Algeriet er i den sag beskyldt for at have kvalt og mishandlet pigen før sin død.

Sponsoreret indhold