Krimi2. december 2021

Grinende betjente dømt: Filmede død mand og delte på Snapchat

Optog en krænkende film af sin kollega, der poserede med en afdød mand - nu har begge fået en fængselsstraf
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211108-213645-1-1920x1393we.jpg
 Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Hvis dansk politi får sin værdighed og etik målt i dag, så er den dumpet med et brag.

I hvert fald hvis standarden sættes af to betjente på 36 år og 35 år, der torsdag fik en fængselsstraf for at have filmet en død mand og delt optagelsen via Chapchat.

Den 35-årige er blevet idømt en betinget fængselsstraf på 20 dage. Den 36-årige er blevet straffet med tre måneders ubetinget fængsel.

Den ældste har ifølge dommen i februar sidste år brugt appen Snapchat til at filme den yngste, der poserede grinende med fremstrakte arme ved siden af den afdøde, som havde størknet blod i ansigtet.

Han filmede den afdødes nøgne krop og fremsat hånende bemærkninger, fremgår det af dommen.

Har gjort det før

Den 36-årige er også blevet kendt skyldig i flere andre forhold. Han skulle have filmet en nøgen mand, der sad i håndjern på bagsædet af en patruljevogn.

Også her skulle der være blevet fremsat nedværdigende bemærkninger som: "Hvad så, er du frisk eller hvad?".

Begge har nu anket dommene med påstand om frifindelse. De står udover straffen sandsynligvis også til at miste deres arbejde, hvis dommen senere standfæstes og gøres endelig.

Sponsoreret indhold