Krimi11. marts 2021

Gravid teenager forsvandt i 1985: Nu er hendes rester blevet identificeret

17-årige Lisa Todd forsvandt pludseligt i 1985. To år senere fandt en tilfældig et kvindelig i en brønd, men ikke før nu har myndighederne kunne slå fast, hvem der var tale om
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lisa_todd.jpg
 Foto: Bensalem Township Police Department

Mange havde nok troet, at det for politiet ville være en nem sag at løse, da en person i 1988 opdagede et kvindelig i en brønd ved et forladt destilleri i Bensalem i Pennsylvania i USA.

Men der skulle alligevel gå knap 33 år, før de amerikanske myndigheder tirsdag kunne fortælle, at de endelig kunne slå fast, hvem kvinden i brønden var.

Den 17-årige Lisa Todd blev meldt savnet i efteråret 1985, efter at hun gik fra sit hjem i Frankford Philadelphia og aldrig kom hjem igen. Hun var seks måneder henne på daværende tidspunkt.

Men fordi hun ville være blevet 18 år året efter, så blev hendes navn altså fjernet fra politiets database.

Det fik den betydning, at da hun rent faktisk blev fundet to år efter, så dukkede hun ikke op som et match hos politiet, hvorfor hun forblev forsvundet, og familien måtte lide i uvished over, hvad der var sket med den kun 17-årige Lisa.

Fundet ved hjælp af DNA-teknologi

Men nu, mere end 30 år efter, har politiet ved hjælp af slægtsforskere og online slægtsdatabaser fundet frem til hende.

Forskningen ledte politiet på sporet af to familiemedlemmer, der endnu var i live.

- Jeg spurgte: ”Har du en søskende, der er forsvundet”, og så fik jeg svaret: ”Ja, jeg har en søster, der forsvandt i efteråret 85”, lød det fra politibetjenten Chris McMullin på et pressemøde tirsdag ifølge People.

Det viste sig at være Lisa Todds bror, politiet havde fundet frem til. Da han fik nyheden om, at det var hans søster, de havde fundet i 1988, og nu endelig identificeret, reagerede han angiveligt både ”lettet, overrasket, følelsesladet og chokeret”.

Men trods glæden over endelig at have fundet Lisa Todd, så er årsagen til hendes død fortsat ukendt.

Myndighederne kunne på pressemødet endnu ikke sige noget nærmere om, hvorvidt der skulle være sket en ulykke, eller om der kunne være sket et drab. Dog lød det, at politiet nu vil efterforske dødsfaldet nærmere.

Udover at være gravid på dødstidspunktet, så havde den 17-årige pige desuden en toårig, da hun forsvandt.

Sponsoreret indhold