Krimi 22. november

Gravid kvinde stukket ned i sit hjem

En 28-årige gravid kvinde måtte mandag aften flygte for sit liv, da hun blev overfaldet med kniv i sit hjem i Roskilde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvor bliver der dræbt flest mennesker, og er der forskel på, hvordan drab bliver begået rundt omkring i verden? Bliv klogere i explaineren.

Foto: Aller TV

OPDATERET KL. 13:54: Den 32-årige mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger for drabsforsøg på en 28-årig gravid kvinde. Manden er fængslet i surrogat. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

---

En 28-årig kvinde fra Roskilde blev mandag aften udsat for et voldsomt overfald i sit eget hjem.

Af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi fremgår det, at den gravide kvinde blev overfaldet med slag, knivstik og trusler på livet i sit eget hjem.

Kvinden søgte tilflugt hos en nabo, og herfra blev politiet tilkaldt.

Ud fra kvindens beskrivelse fandt politiet frem til en 32-årig mand fra Bagsværd, som har relation til offeret.

Manden fremstilles i løbet af tirsdagen i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Han er sigtet for drabsforsøg, og dørene begæres lukkede af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Kvinden blev hastet på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine skader. Hun er fortsat indlagt til observation, men både hun og det ufødte barn meldes uden for livsfare.

Det kan være livsfarligt at være kvinde på det forkerte sted eller i det forkerte forhold. Desværre koster det en del af kvinderne livet, og ikke alle sagerne bliver opklaret.
Kilde: SE og HØR

 

Sponsoreret indhold