Krimi4. februar 2022

Graver for tredje dag i træk: 5-årig dreng fanget 32 meter under jorden

Hele landet holder vejret, mens en omfattende redningsaktion er sat ind i forsøget på at redde en femårig dreng, der er faldet ned i en 32 meter dyb brønd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220203-233646-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Marokkanere holdt ængste vejret fredag, da de fulgte den dramatiske redningsaktion af en femårig dreng.

Den lille dreng ved navn Rayan har været fanget i brønden 32 meter under jorden siden tirsdag aften, da han styrtede i det dybe hul ved sit hjemby Bab Berred.

– Vores hjerter er med familien, og vi beder for, at han vil blive forenet med dem snart, sagde en talsperson fra regeringen Mustapha Baitas.

Det skriver flere udenlandske medier herunder News.com og The Guardian.

Torsdag kunne redningspersonalet oplyse, at det var lykkedes dem at få ilt og vand ned til femårige Rayan.

De har også sendt et overvågningskamera ned til ham.

– Jeg beder og tigger gud om, at han kommer ud i live og i sikkerhed, sagde han mor Wassima Kharchich til en lokal tv-station.

– Vær sød gud at lindre hans smerte – og min – i det hul af støv.

Khalid Agoram, drengens far, fortalte en anden lokal tv-station, at han i timevis havde ledt efter sønnen tirsdag, før han opdaget, at den femårige dreng var styrtet ned i brønden.

Redningspersonalet brugte torsdag fem gravkører for at grave et parallelt hul ved siden af brønden i forsøget på at nå ind til drengen. De er indtil videre nede på 19 meter.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-04_kl._07.33.10.png

Rayan er fanget dybt under jorden. Foto: Privat

– Det lykkedes mig at kommunikere med drengen og spørge, om han kunne høre mig. Der var svar. Jeg ventede i et minut og så, at han begyndte at bruge ilten, fortæller en frivilligt fra Røde Kors Imad Fahmy.

Læger er allerede på stedet med en helikopter ventende på ham.

Tusindvis af marokkanere er siden gået på de sociale medier, hvor de under hashtagget #SaveRayan udtrykker deres sympati med drengen og hans familie.

Sponsoreret indhold