Annonce
Krimi1 time siden

Grådkvalt kvinde fortalte om sexvideoer: Marius købte adgang til krypteret tjeneste kort efter

En kvinde kæmpede flere gange undervejs med tårerne, da hun i vidneskranken fortalte om intime videoer optaget af Marius Borg Høiby
Marius Borg Høiby indtog vidneskranken fredag, hvor han nægtede enhver strafskyld, selv om han i dag kaldte sexvideoer for en fejl.
Marius Borg Høiby indtog vidneskranken fredag, hvor han nægtede enhver strafskyld, selv om han i dag kaldte sexvideoer for en fejl.
 Tegning: Ane Hem/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Søvnekspertens "dom" i Marius-sagen: - Hun kunne ikke modsætte sig

Hun havde været i byen og haft en festlig og hyggelig aften, da hun mødte kronprinsessesønnen Marius Borg Høiby til en morgenfest i det centrale Oslo.

Fredag sad hun så i vidneskranken ved byretten i hovedstadsbyen, hvor hun grådkvalt kunne fortælle om, hvordan hun i dag mener, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb af papprinsen.

Sidste år blev hun indkaldt til en afhøring hos politiet, der kunne vise hende flere billeder, som de havde fundet på en krypteret tjeneste på Marius' telefon.

- Det eneste jeg kan tænke på, er de videoer, lød det med tårerne trillende ned ad kinderne.

Marius Borg Høiby mødte den unge nu forurettede til en morgenfest i det centrale Oslo. Efterfølgende tog de hjem i kvindens lejlighed og havde i første omgang frivilligt samleje - senere udviklede det sig ifølge politiet til voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Marius nægter alt.
Marius Borg Høiby mødte den unge nu forurettede til en morgenfest i det centrale Oslo. Efterfølgende tog de hjem i kvindens lejlighed og havde i første omgang frivilligt samleje - senere udviklede det sig ifølge politiet til voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Marius nægter alt.
 Foto: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix

Marius Borg Høiby er tiltalt for hele 38 forhold i den alvorlige straffesag, hvor han blandt andet anklages for fire forhold om voldtægt - som han alle nægter.

Politiet mener, at han 8. marts 2024 udsatte den forurettede kvinde for andet seksuelt forhold end samleje, da han i tidsrummet mellem klokken otte og ni filmede kvindens nøgne underliv, mens han brugte en finger til at penetrere kvindens underliv.

Han er ligeledes under anklage for at have filmet kvinden uden hendes samtykke - hvilket han ligeledes nægter.

Anklageskriftet mod papprinsen Marius Borg Høiby

Anklageskriftet mod Marius Borg Høiby fylder hele ni sider, hvor han er tiltalt for i alt 38 forhold.

De mest alvorlige forhold drejer sig om et tilfælde af fuldbyrdet voldtægt og tre anklager om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

De fire voldtægter

Marius er tiltalt for fire forhold om voldtægt - en fuldbyrdet voldtægt og tre anklager om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Herunder gennemgår vi alle fire forhold:

- Den første voldtægt mener anklagemyndigheden fandt sted i december 2018 - det er også det ældste forhold i sagen.

Her er Høiby anklaget for at have filmet en sovende og afklædt kvinde, mens han førte en finger ind i kvindens underliv. Overgrebet fandt ifølge politiet sted på det kongelige gods Skaugum, hvor det norske kronprinsepar bor.

Marius Borg Høiby har i en længere periode boet i et lille hus ved siden af hovedhuset på ejendommen.

- Den anden voldtægt mener politiet fandt sted i oktober 2023.

Her mødtes offeret med papprinsen Høiby og havde samleje, vel at mærke med samtykke, med ham samme aften. Samme aften er pseudoprinsen anklaget for at have voldtaget kvinden, mens hun sov. Samtidig filmede han angiveligt kvindens kønsorganer imens.

- Den tredje voldtægt fandt ifølge anklagemyndigheden sted i marts 2024.

Her havde Papprinsen ligeledes samleje med offeret - med samtykke. Men ifølge politiet, så begik Marius senere samme aften et overgreb på kvinden, da han stak en finder ind i kvindens underliv, mens han filmede det.

- Den sidste voldtægt fandt angiveligt sted i november 2024, hvor fremgangsmåden var ligesom de to foregående episoder.

Her mener politiet ligeledes, at Høiby mødtes med offeret og havde sex med hende - hvorefter han igen begik overgreb på kvinden, da hun lå og sov. Angiveligt ved at føre flere fingre ind i kvindens underliv, mens han filmede det.

Marius nægter sig skyldig i alle anklager om voldtægt.

Mishandling af ekskæresten Nora Haukland

Den 29-årige papprins er også tiltalt for såkaldt vold i nære relationer - nærmere bestemt gået ud over ekskæresten Nora Hauklund.

Ifølge politiet har Marius udsat den norske model for trusler, tvang, vold eller andre krænkelser i en periode på halvandet år fra sommeren 2022 til efteråret 2023.

I den lange periode mener anklagemyndigheden, at pseudoprinsen flere gange har slået ekskæresten med knyttet hånd, taget kvælertag, sparket og taget hårdt fat i hende.

På samme måde er han anklaget for at have mishandlet hende i den lange periode - både fysisk og psykisk ved at kontrollere hendes hverdag. Ifølge anklagerne fik han ligefrem modellen til at opsige sit job.

Han erkender volden begået mod modellen, ligesom han erkender at have ødelagt flere af hendes genstande.

Brud på tilhold

Flere af anklagerne i sagen omhandler brud på tilhold, som Marius Borg Høiby har fået mod at tage kontakt til de kvindelige ofre i sagen.

I seks tilfælde mener politiet, at to af kvinderne i sagen - som angiveligt også har været udsat for seksuelle overgreb fra papprinsen - blev kontaktet af papprinsen, selv om han fik et forbud mod at kontakte kvinderne i henholdsvis september 2024 og august 2025.

Vold og dødstrusler

Pseudoprinsen er derudover også anklaget for en meget lang række af "mildere" lovovertrædelser.

De mange forhold stammer helt tilbage fra 2018 og frem til efteråret 2025.

Her er han blandt andet tiltalt for flere tilfælde af vold - begået mod kvinder. Hvor han angiveligt har taget kvælertag på en kvinde, hvorefter han slog hende i ansigtet med flad hånd. To af forholdene om vold stammer fra henholdsvis juni og august 2024.

4. august 2024 - hvor efterforskningen mod Marius for alvor begyndte at rulle - er han anklaget for at have skrevet dødstrusler til et ukendt offer. Her skulle han have skrevet: "Du er en fucking død mand" og "jeg vil dræbe dig".

Ved flere episoder mener politiet, at papprinsen har forfulgt flere af sagens ofre - blandt andet da han fra 24. august til 1. september 2024 ringede hele 172 gange til et af sagens ofre.

Flere af anklagerne går ligeledes på, at Marius Borg Høiby ikke har kunnet styre sit temperament, når han har skændtes med ofrene i sagen. Det har ifølge politiet fået papprinsen til at begå voldsom hærværk.

Derfor er han også anklaget for at have ødelagt flere af ofrenes ting - blandt andet en bærbar computer, en telefon og en lysekrone.

Erkender transport af 3,5 kilo pot

Papprinsen blev i januar tiltalt for yderligere seks forhold, hvor han blandt andet er anklaget for at have transporteret og leveret 3,5 kilo pot til en unavngiven person i den lille by Tønsberg, der ligger 117 kilometer fra der, hvor han fik udleveret det ulovlige cannabis.

Derudover blev han tiltalt for flere brud på et tilhold, som han har fået mod at kontakte nogle af ofrene i sagen. Men ifølge politiet har han jævnligt brudt det forbud fra oktober til december sidste år.

Til stor overraskelse erkender papprinsen de nye forhold i sagen, lyder det fra hans forsvarsadvokat, Ellen Holager Andenæs.

- Han erkender disse gamle forhold, hvor han ved en enkelt episode fragtede marijuana fra A til B uden at tjene en krone, har advokaten udtalt ifølge norsk SE og HØR.

Papprinsen erkender også, at han ved tre forskellige episoder har kørt alt for hurtigt på sin Harley Davidson - blandt andet ved at køre 100 km/t i en 50'er zone.

Annonce

Grådkvalt kvinde fortalte om intime videoer: - Det var dumt af mig

Papprinsen nægter sig skyldig i anklagen, også selv om han har filmet episoden. Ifølge ham skete det nemlig med samtykke, hvilket er det helt store spørgsmål.

Var kvinden vågen og klar over, at Marius rørte hendes nøgne underliv?

Annonce

En ting er helt sikkert – hun vidste intet om videoerne, bedyrede hun tordsdag og fredag flere gange for retten. Det benægtede papprinsen da heller ikke.

- Jeg spurgte hende ikke om lov. Men jeg troede, at hun var klar over det – der var jo blitz på i det mørke værelse.

Modsat har kvinden absolut ingen erindring om, at hun er blevet filmet – i så fald havde hun stoppet det.

- Det er mit værste mareridt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet på, at jeg skulle være med i sådan nogle videoer, lød det dybt ulykkeligt fra vidneskranken.

Annonce

Da anklager Sturla Henriksbø konfronterede papprinsen med videoerne, som offeret er dybt ulykkelig over, var svaret da også ganske klart.

- Det var dumt af mig.

Kvinde forklarede i sidste uge, hvordan hun altid tager en sovepille, når hun kommer hjem. Den var hun altså også påvirket af, da det påståede overgreb fandt sted.

Oslo Tinghus
Retssagen fortsætter denne uge ved Oslo Tingrett.
 Foto: Kaspar Wenstrup / Aller Medier

Købte adgang til krypteret tjeneste to timer efter voldtægtsforhold

Den 29-årige kronprinsessesøn havde under en afhøring hos politiet tilbage i november 2024 forklaret dem, at han ikke havde nogen erindring om at have filmet kvinden under engangsaffæren, som han selv beskrev samlejet med den unge kvinde.

Annonce

Men det var langt fra sandheden, for politiet fandt efterfølgende fem videoer på Marius’ telefon, hvor han havde optaget kvinden under deres frivillige samleje og under det påståede overgreb.

Anklager Sturla Henriksbø borede længe i, hvordan det kunne være, at papprinsen havde forklaret sig sådan.

- Jeg fandt jo sammen med Frogner-kvinden igen bagefter, så jeg har gjort alt for at fortrænge det, lød det fra Marius, der aftenen forinden havde været i et voldsomt skænderi med sin kæreste, som havde slået op med ham.

Marius havde også en længere samtale med samme kvinde inden et andet voldtægtsforhold i sagen, det kan du læse mere om her:

Annonce

Men det virkede ikke til, at anklageren købte den 29-åriges forklaring – politiet fandt nemlig videoerne på en krypteret app, som var installeret på hans telefon.

Den købte han adgang til i et helt år to timer efter det påståede overgreb på kvinden.

Du kan ikke huske, at du flyttede filerne fra dit galleri og over til den krypterede app? Spurgte anklageren direkte.

- Det husker jeg ikke.

Annonce

439 kroner – det koster et abonnement for et helt år - er ret mange penge, synes du ikke? Lød det borende fra Sturla Henriksbø.

- Jo, men jeg er nok ikke den eneste, der er skyldig i at bruge mine penge dumt, når jeg er fuld, svarede Marius kortfattet.

Retssagen mod Marius Borg Høiby fortsætter tirsdag ved Oslo Tingrett, hvor SE og HØR er til stede for at dække sagen.

Tirsdag skal vi blandt andet høre fra flere meget interessante vidner - blandt andet en søvnforsker, der allerede flere gange har været inde og vidne og er kommet med udtalelser, der taler imod Marius og hans forsvar.

Du kan følge retssagen i vores liveblog på:

sh.dk/marius

Annonce

Sponsoreret indhold