Krimi19. august 2020

Godt nyt: Nu kan du feste længere

Fra i dag kan barer og restauranter holde længere åbent
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nyt20140530-170920-pf_55mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Jacob Ehrbahn

Har du savnet at blive hængende på den lokale beverding til efter midnat og nyde endnu en kold fadbamse?

Så er der godt nyt til dig. For den næste del af den kontrollerede genåbning af samfundet i fase fire kommer de festglade og tørstige danskere til gode. Og det sker i dag.

Fra onsdag kan barer og restauranter holde åbent frem til klokken to om natten.

Det er en del af aftalen, der blev indgået 15. august på Chrisitansborg mellem regeringen og de andre partier i Folketinget.

Dermed bliver åbningstiden udvidet med to timer, da det indtil nu i disse coronatider kun har været lovligt at holde åbent frem til klokken 24.00.

Dog kan man ifølge regeringens nye retningslinjer ikke gå ind på en ny bar efter midnat, da barerne ikke må lukke folk ind.

Diskoteker og natklubber er ikke en del af den nye aftale, og de må først åbne igen 31. oktober.

Sponsoreret indhold