Krimi30. november 2020

Glemte at slukke adventslys: Familiens hus brændte ned til grunden

Et adventslys var skyld i en brand i et kolonihavehus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En familie fra Randers fejrede første søndag i advent i deres kolonihave hus nord for byen.

Og til en adventssøndag hører der selvfølgelig adventslys.

Men da familien var taget hjem fra kolonihavehus, blev de pludselig i tvivl om, hvorvidt de havde husket at slukke adventslyset igen.

En af dem kørte ud for at tjekke, om lyset nu var slukket - men der var det for sent. Huset var i brandt.

Det skriver Randers Amtsavis.

- Da vi ankom, var huset overtændt. På det tidspunkt stod flammerne tre-fire meter op over taget, siger indsatsleder Jørgen Hansen fra Beredskab og Sikkerhed Randers til Randers Amtsavis.

Branden blev slukket efter et par timers arbejde, men huset var ikke til at redde. Det var brændt ned til jorden.

Der skete ingen personskade under branden, og ingen af de omkringliggende huse tog skade.

Sponsoreret indhold