Krimi17. december 2020

Gisp! Kvinde finder kæmpe edderkop i sine børns kagehus

En australsk kvinde fik lidt mere med, end hvad hun havde betalt for, da hun købte en julekage i supermarkedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/131341973_10164416552125277_2682426570319391515_n.jpg
 Foto: Facebook, Katie Gompertz

Et sandt julemareridt.

Det var hvad australske Katie Gompertz oplevede, da hun skulle til at pakke børnenes peberkagehus ud, så det kunne blive pyntet pænt til jul.

En ualmindelig stor edderkop havde nemlig puttet sig i hjørnet af kassen med den søde julesnack.

"Kun i 2020"

Og som om den enorme ”huntsman”-edderkop ikke var nok, så var den desuden begyndt at bygge rede i kagehuset. I hvert fald havde den lagt adskillige små edderkoppe-æg i æsken.

”Det var ikke det, jeg bestilte,” skriver moren fra Sydney med et imponerende humoristisk overskud til billedet, som hun har postet på facebook.

Hun holder endda kassen. Med sine hænder.

Gompetz havde bestilt et færdiglavet gingerbread house fra det lokale supermarked Woolworths, for ikke at skulle bage det selv.

”Kun i Australien, og kun i 2020,” skriver hun, før hun tilføjer:

”Seriøst, jeg siger ikke dette ofte, men: Hvorfor lige mig?”

https://imgix.seoghoer.dk/131503560_10164418887190277_6973542467159734297_n.jpg
 Foto: Facebook, Katie Gompertz

Der sidder den simpelten og lurer. I børnenes juleslik. Skønt. (Foto: Facebook, Katie Gompertz)

Aflys julen

Det er dog slet ikke alle, der tager det ligeså køligt som Katie.

”Er du friggin SERIØS?” skriver en af hendes bekendte under opslaget, mens en anden udbryder:

”Det var dråben. Aflys julen!”

Og der må vi altså tilslutte os. Mon ikke de fleste ville have lyst til at pakke sydfrugterne og øjeblikkeligt overlade skødet til den langbenede ubudne gæst?

I så fald ville den også have mere plads at boltre sig på, end en beskedens peberkage-residens. Win-Win.

https://imgix.seoghoer.dk/000_1tb8ky-1920x1537we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

"Thunberg"-udgaven af en huntsman-edderkop fra Madagascar (Foto: Ritzau Scanpix)

En huntsman – eller på dansk snubletrådsedderkoppen – er berygtet for deres evne til at bevæge sig hurtigt efter byttet, og de kan blive op til 30 centimeter i diameter.

De lever I Australien, Afrika og andre steder med lignende temperaturer. Når de altså ikke er faste gæster i vores værste mareridt.

Sponsoreret indhold