Krimi29. november 2019

Gik til prostitueret i solcenter: Mistede alle sine penge

25-årig kvinde idømt fire måneders fængsel for at røve og overfalde en mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-11-29_13_09_27-4_hadsundvej_-_google_maps.jpg
 Foto: Google Maps

En mand fra Aalborg fik en noget uventet oplevelse i et solcenter, end den han formentlig havde forventet.

Ved retten i Aalborg kom det frem, at han håbede på, at han skulle have sex med en 25-årig kvinde. Men den unge kvinde havde en lidt anden ide med mødet.

Den 25-årig kvinde er ved retten i Aalborg blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have overfaldet og røvet manden.

Det skriver Nordjyske.

De to havde ifølge manden lavet en aftale om, at han skulle købe kvinden til sex.

I en annonce på nettet, havde den 25-årige kvinde skrevet, at hun solgte sex. Det var et tilbud, som manden fra Aalborg ikke kunne stå for.

2000 kroner skulle "puttet" koste, og det skulle foregå i solcenter "Solen" den 2. februar i år, skriver avisen.

De to mødtes som planlagt ved cancer-grillene. I stedet for at smide tøjet slog den 25-årige kvinde manden i maven med et ordentligt slag. Hun stjal de 2000 kroner og løb ud til en bil på gaden, hvor hendes ven ventede.

Kvinden ankede dommen.

Hendes ven blev idømt 20 dages ubetinget fængsel for at medvirke til tyveriet. Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Sponsoreret indhold