Krimi18. februar 2022
Gik amok i ny Lamborghini: Mister den for altid
Den yngre nordmand skal også i fængsel efter at have kørt mindst 228 kilometer i timen på Hirtshalsmotorvejen

Foto: MEGA
32 år - og så dum.
Det må næsten være dommen over den yngre nordmand, der i oktober sidste år blev målt til at køre mindst 228 kilometer i timen på Hirtshalsmotorvejen.
For ikke nok med at han nu skal 20 dage i fængsel, mister sit kørekort og ikke må komme til Danmark de næste seks år.
OK til knallert
Ifølge NORDJYSKE mister han også bilen - en Lamborghini Huracan Spider til over to millioner kroner - som han netop havde hentet i Tyskland.
Det eneste, nordmanden nu kan glæde sig over, er, at han fortsat må køre på knallert i Danmark.
Den dømte mand er dog langt fra tilfreds og overvejer nu at anke dommen hele vejen til EU-domstolen.