Krimi11. april 2023 (opd. 11. april 2023)

Gerningsmanden filmede massakren i banken: Her er første billede af ham

Det var en tidligere ansat, der mandag åbnede ild mod en bank i den amerikanske delstat Kentucky. Gerningsmanden valgte desuden at filme sit masseskyderi
Gerningsmanden er identificeret som den 23-årige Connor Sturgeon, som blev fuldtidsansat i banken sidste år.
Gerningsmanden er identificeret som den 23-årige Connor Sturgeon, som blev fuldtidsansat i banken sidste år.
 Foto: Ritzau Scanpix og LinkedIn

Mandag åbnede en gerningsmand ild i en bank i den centrale del af Louisville i den amerikanske delstat Kentucky.

Fem mennesker blev dræbt.

Nu har det vist sig, at gerningsmanden var en ansat i banken. Der er tale om den 23-årige Connor Sturgeon, som blev fuldtidsansat i banken sidste år.

Der er i skrivende stund stadig uvist, om gerningsmanden stadig var ansat i banken, da mandag åbnede ild mod sine kolleger. Sikkert er det dog, at han tog livet af fem mennesker.

23-årige Connor Sturgeon dræbte fem mennesker. 
23-årige Connor Sturgeon dræbte fem mennesker.
 Foto: LinkedIn

Det er også allerede blevet bekræftet af amerikansk politi, at gerningsmanden livestreamede sin massakre Instagram.

– Det er tragisk at vide, at hændelsen kunne ses og blev filmet, udtaler politichef Jacquelyn Gwinn-Villaroel ifølge Mirror.

Politiet oplyser desuden, at det ikke før havde haft kontakt med gerningsmanden. Det er også fortsat uvist, hvad motivet til masseskyderiet er.

De fem dræbte er blevet identificeret som Joshua Barrick, 40, Thomas Elliot, 63, Juliana Farmer, 45, James Tutt, 64, og Deana Eckert, 57. Et af ofrene er en nær ven af Kentuckys guvernør.

Også den 23-årige mand døde under skyderiet.

Sponsoreret indhold