Krimi3. juni 2020

George Floyds 6-årige datters første ord: Min far forandrede verden

Datteren til George Floyd, der i sidste uge blev dræbt under en anholdelse i Minneapolis, taler nu for første gang siden faderens brutale død
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-06-03_kl._15.28.53.png

Meget er sket, siden George Floyd i sidste uge mistede livet, da en politimand angiveligt kvalte ham under en anholdelse i delstaten Minneapolis.

Og den 46-åriges tragiske, brutale og ikke mindst uretfærdige død har allerede haft vidtrækkende konsekvenser.

George Floyd mistede livet mandag i sidste uge, efter politibetjenten Derek Chauvin placerede sit knæ på hans nakke i hele otte minutter og 46 sekunder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/anholdelse_2.jpg
 Foto: MEGA

Ifølge en uvildig obduktion døde George Floyd af kvælning og tryk mod ryggen (Foto: MEGA).

Floyds hænder var i håndjern bag på ryggen. Han bad gang på gang betjentene fjerne presset fra hans hals, fordi han ikke kunne trække vejret.

Hans død har sat gang i det hele store kaos i USA.

Voldsomme protester over hele landet har fyldt i gadebilledet, og amerikanere kræver en ende på, at sorte amerikanere dør, mens de er i politiets varetægt.

Og nu udtrykker hovedpersonens egen datter det allerbedst.

”Min har har forandret verden”, siger den seksårige Gianna på en video, da familievennen og NBA-spilleren, Stephen Jackson, som hun sidder på skuldrene af i videoen, spørger hende:

”Hvad gjorde han?”.

Videoen er optaget under en demonstration i staten Minneapolis - altså stedet, hvor George Floyd ifølge sigtelsen blev dræbt af politibetjenten Derek Chauvin.

Og videoen er blevet delt på Jacksons Instagram-profil.

6-årige Giannas far, George Floyd, har på alle måder ændret verden.

I disse dage oplever USA nemlig de mest voldsomme optøjer siden 1968, hvor Martin Luther King blev dræbt.

Drabet på George Floyd har sat gang i demonstrationer otte aftener i træk i storbyer over hele landet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-06-03_kl._15.28.53.png

Foto: Instagram

Nationalgarden er blevet sat ind, efter at fredelige demonstrationer har udviklet sig til aggressive optøjer.

Under et pressemøde på rådhuset i Minneapolis stillede moren til seksårige Gianna, Roxie Washington, sig frem og fortalte om familiens ubærlige sorg.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200603-093017-6_17mb.jpg

Roxie Washington kunne ikke holde tårerne tilbage og den seksårige datter klamrede sig til moren. (Foto: Ritzau Scanpix)

Hun kræver handling. De fire betjente er alle fyret, men alle bør de ifølge hende også sigtes.

  • - I sidste ende får de stadig lov til at gå hjem til deres familier. Gianna har ikke længere en far. Han kommer aldrig til at opleve hende vokse op eller at hun dimiterer fra universitetet. Han kommer aldrig til at følge hende op ad kirkegulvet til hendes bryllup, sagde Roxie Washington grådkvalt.

  • - Han elskede hende. Han elskede hende så højt.

  • -Jeg er her for min datter. Og jeg er her for George, fordi jeg kræver retfærdighed for ham. Jeg vil have retfærdighed for ham, fordi han var god. Uanset hvad nogen måtte tænke, så var han god, sagde hun på pressemødet.

Sponsoreret indhold