Krimi24. september 2021

George Floyd-mordet: Derek Chauvin anker sin dom

Den tidligere politimand henviser til 14 tilfælde, hvor rettergangen mod ham ikke er gået rigtigt til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den tidligere politibetjent Derek Chauvin har anket sin dom på 22,5 års fængsel, han er blevet idømt for drabet på den sorte George Floyd.

Den amerikanske betjent fra Minneapolis, USA, har meddelt retten i Minnesota, at han anker dommen med henvisning til 14 klagepunkter vedrørende retssagen, der kørte mod ham tidligere på året, hvor han mener, sagen ikke er gået rigtigt til.

Det skriver AFP.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

45-årige Derek Chauvins straf blev udmålt i slutningen af juni, efter han i april blev dømt skyldig for tre forhold, efter han havde knælet på 46-årige George Floyds hals i næsten ti minutter i 2020.

Derek Chauvin anker dommen på den sidste mulige dag.

Den tidligere betjent beskylder blandt andet staten for at have forvaltet sagen dårligt og fordomsfuldt, og han lister flere problemer ved juryen, der var udvalgt til retssagen.

Han beskylder også retten for at "misbruge sit skøn" ved at nægte anmodninger om at udsætte eller flytte retssagen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega773895_001.jpg
 Foto: MEGA

Derek Chauvin mener, at hans sag ikke er gået rigtigt til. (Foto: MEGA)

George Floyd sagde gentagende gange, at han ikke kunne trække vejret, da Derek Chauvin knælede på hans hals . Det fik ikke den tidligere betjent til at stoppe.

Derek Chauvin og hans tre kolleger havde anholdt den sorte mand for at have brugt en falsk 20-dollarseddel.

Episoden blev fanget på video og blev hurtigt delt med hele verden. I kølvandet på drabet fik Black Lives Matter-bevægelsen en enorm fremdrift.

Sponsoreret indhold