Krimi10. februar 2022

Gennemførte "Hell Week"-kursus: Nu er Navy Seal-aspirant død

En håbefuld Navy Seal-aspirant og en anden er blevet indlagt på hospitalet, efter de begge gennemførte det hårde træningsprogram kaldet ”Hell Week”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/navy_seal.jpg
 (Foto: MEGA)

Det kræver både blod, sved og tårer at gøre sig forhåbninger til at blive uddannet Navy Seal-soldat.

Faktisk er optagelsesforløbet så grusomt, at det kun er hver femte, der klarer strabadserne.

Nu bekræfter Navy Seal desuden, at én aspirant er død, mens en anden er indlagt, efter de begge gennemførte det hårde træningsprogram kaldet ”Hell Week”.

Det skriver flere amerikanske medier.

24-årige Kyle Mullen døde i begyndelsen af februar efter at have gennemført det fem dage lange kursus, der blev afviklet i Californien.

To dage forinden var han – sammen med en anden aspirant – blevet indlagt på et hospital i Coronado. Begge havde netop brugt timer på at gennemføre det såkaldte ”Hell Week”, der er en del af deres uddannelse.

Begge aspiranter var tilsyneladende ikke i gang med selve kurset, da de blev dårlige.

Den såkaldte ”Hell Week” er et flere dage langt kursus, hvor de håbefulde aspiranter skal gennemføre hårde fysiske og psykiske udfordringer, mens de kun får ganske lidt mad og hvile.

Også i 2016 døde en aspirant under optagelsesprøven. Her druknede den 21-årige James Lovelace, efter en instruktør gentagne gange smed ham i en pool.

Sponsoreret indhold