Krimi24. september 2020

Genbrugs-gummi: Politiet beslaglægger 324.000 brugte kondomer, som blev vasket og solgt igen

Politiet gjorde sig et grumt fund på en fabrik i Vietnam
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockx670095.jpg
 Foto: MEGA

Normalt er genbrug godt, men der er visse ting, der bare ikke skal genbruges. For eksempel kondomer.

Ikke desto mindre var det dét en nævenyttig fabriksejer i Binh Duong i Vietnam forsøgte at gøre.

Ifølge The Sun konfiskerede politiet lørdag 324.000 - svarende til 360 kg - brugte kondomer på en fabrik i den vietnamesiske by.

Her modtog fabrikken ifølge indehaveren hver måned en sending brugte kondomer fra en leverandør, der angiveligt havde opsamlet "genbrugsguldet" i hotelskraldespande.

På fabrikken var arbejdere så sat til at vaske og tørre de brugte kondomer for til sidst at forme dem på træ-dildoer i forskellige størrelser.

Herefter blev det genbrugte gummi pakket og solgt på hoteller og markeder i nærområdet.

Nu er de mange kondomer konfiskeret, og sagen undersøges nærmere af politiet:

- Kondomer er klassificeret som medicinske genstande, så vi kommer til at se på de adskillige love, som ejeren har brudt, lyder det fra Tran Van Tung, der er Provincial Market Management-leder.

Sponsoreret indhold