Krimi8. april 2020

Genåbningens stramme regler: Sådan bliver det at vende tilbage på arbejde

Regeringen har netop offentliggjort nye retningslinjer for arbejdspladser, der skal sikre mod, at coronavirussen spreder sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200408-111334-l_73mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Philip Davali

Fire til fem uger med hjemmearbejde kan tage pusten fra de fleste. Og nu er der endelig lys forude.

Regeringen åbner nu stille og roligt op for, at man igen kan vende tilbage til kontorstolen. Men hvordan bliver det at møde ind på arbejde igen efter 15. april? Det spørgsmål stiller mange danskere sig lige nu.

- Hvis I skal møde på ind på arbejde igen, kræver det, at det sker fuldt forsvarligt, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på dagens pressemød.

Men inden man glæder sig for tidligt, skal man være være opmærksom på, at det langt fra gælder alle. Genåbningen vil ske for mange i private virksomheder.

Erhvervsminister Simon Kollerup forsøgte at komme med en del af svaret på, hvordan det bliver at gå på arbejde med coronavirussen hængende i luften.

Og det er især arbejdsgiverne, der skal spidse øre, hvis de vil have folk tilbage på kontorstolen i det åbne kontorlandskab.

- Det er vigtigt, at det sker på en forsvarlig måde, hvor vi sørger for at arbejdspladsen er indrettet på en måde, så vi ikke risikerer, at gode kollegerer smitter hinanden. Man skal sørge for at holde afstand og sørge for god hygiejne, siger Simon Kollerup.

Regeringen har sammen med sundhedsmyndighederne udarbejdet fem nye retningslinjer, som arbejdspladserne skal følge.

- Der skal være plads mellem medarbejderne – arbejd med større afstand mellem jer. Der skal være to meters afstand. Det svarer til længden på en cykel, hvis man er tvivl. Og arbejd på forskudte tidspunkter. Lav flere virtuelle møder, lyder det fra ministeren.

Regeringen har lavet et sæt retningslinjer for, hvordan private virksomheder kan sikre medarbejderes sundhed og sikkerhed under coronakrisen.

Det indbefatter blandt andet, at virksomheder skal have:

- Regler for rengøring og ophold i kantiner.

- Regler om afstand mellem medarbejdere og forskudte arbejdstider.

- Planer for hvad man gør, hvis medarbejdere bliver syge, og hvordan de vender tilbage fra sygdom.

Derudover skal man også droppe buffeten i kantinen, hvor der selvfølgelig også skal holdes god afstand. Arbejdsgiverne skal opsætte skilte, som man har set det i supermarkederne.

- Virksomhederne skal sørge for grundig rengøring, hvis der er mange medarbejdere på arbejdspladsen, siger han.

Der hviler også et stort ansvar hos hvert enkelt medarbejder.

- Man skal være meget opmærksom ved sygdomssymptomer. Der skal være skrappe regler for, at man bliver hjemme, når man er syg. Arbejdspladsen skal have en handlingsplan for dette, siger Simon Kollerup.

Samtidig skal arbejdspladserne være meget opmærksomme på, hvordan medarbejderne kom til og fra arbejdspladsen. Det skal ske uden, at man bliver smittet i den kollektive trafik.

- Tag cyklen og lav forskudte mødetidspunkter for jeres ansatte, lyder rådet.

Sponsoreret indhold