Krimi 6. december 2020

Gaveregn til danskerne: Så mange penge kan du spare

Den nye finanslov er søndag eftermiddag blevet præsenteret
Foto: Ritzau Scanpix

Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne søndag præsentere den nye finanslov, som han på pressemødet betegner som en corona-finanslov. 

- Finansloven for 2021 er en coronafinanslov, der handler om at få Danmark mest trygt og sikkert gennem en meget svær situation, siger finansministeren søndag. 

En række af de helt centrale initiativer i den nye finanslov betyder blandt andet et højere håndværkerfradrag og gavekort til danskerne. 

I 2021 indføres der nemlig en særlig skattefritagelse på arbejdsgiverbetalte gavekort, der er gældende til restauranter, hoteller og forlystelser såsom teaterforestillinger og biografture. 

Den særskilte skattefritagelse på gavekortene gælder med en beløbsgrænse på 1.200 kroner årligt og betyder, at det vil være muligt at benytte sig af et gavekort og derefter få lagt gavekortsbeløbet oveni sit personlige skattefradrag. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er i alt afsat 750 millioner kroner, der skal yde støtte til den danske oplevelsesøkonomi.

Ifølge Nicolai Wammen vil det blandt andet betyde, at udsatte borgere og fattige familier vil få større mulighed for at få en bid af de kulturelle tilbud og oplevelser i Danmark.

Ifølge Enhedslisten politiske ordfører, Pernille Skipper, har det været vigtigt, at der investeres i social retfærdighed. 

- Pengene til oplevelsesøkonomien skal målrettes dem, der ikke har så meget. For børnefattigdom er ikke forsvundet. Vi giver de børn en mulighed for at komme i biografen eller på restaurant.

- Det betyder meget for de mennesker, siger Pernille Skipper.

Danskerne får med den nye finanslov også hævet loftet for håndværkeryderlser til 25.000 kroner. På nuværende tidspunkt er fradraget for håndværksydelser 12.500 kroner, mens serviceydelser lyder på 6.200 kroner.

Ifølge Pia Olsen Dyhr (SF) vil der med den nye finanslov også være gratis psykologhjælp til unge. 

- Vi sørger for, at det er en ret at have adgang til gratis psykologhjælp, når man er under 25.

- Det skaber et ulige samfund, når et brækket ben er gratis, men en knækket psyke koster penge, siger hun.

Sponsoreret indhold